Razer bekræfter planer om smart RGB-ansigtsmaske
Tidligere i år præsenterede Razer en del konceptenheder ved CES og et af de produkter var en high-tech ansigtsmaske med fungerende RGB-lamper og med navnet Project Hazel. Trods det, at den var noget mere teknologisk end de fleste masker på markedet, så den ud til at have mest potentiale blandt de mange koncepter til at blive et konkret produkt.
Project Hazel: Ansigtsmaske med mikrofon og højtaler
Og nu sker det, for Razer-CEO Min-Liang Tan har bekræftet overfor Yahoo Finance, at selskabet har planer om at gøre Project Hazel til virkelighed.
Masken ligner noget hentet direkte fra en crossover mellem Blade Runner og ninja-verden med RGB-lys og gennemsigtig front, der gør, at andre kan se din mund.
Den har også en indbygget mikrofon og højtaler, der kan forstærke din stemme, når du taler. Project Hazel forventes at blive lige så effektiv som en N95-maske, når det kommer til hygiejnen, hvor den opfange 95 procent af luftbårne partikler i sit filter.
Stropperne kan justeres, så den sidder helt tæt omkring ansigtet, og den kan slippe frisk luft ind og lukke CO2 ud.
Se også: Billige gadgets
Forventer vi kommer til at skulle være maske i lang tid endnu
Min-Liang Tan sagde ikke noget om, hvornår produktionen af masken begynder, men han forklarede, hvorfor den bliver sat i produktion. Her forklarede han, at Razer er kommet frem til, at folk stadig gerne vil bruge ansigtsmasker selv efter vaccinationerne for simpelthen at være på den sikre side.
Det er heller ikke alle lande, der har mulighed for at vaccinere hele befolkningen inden for det kommende år eller to, og derfor vil folk på rejsende fod fortsat bruge ansigtsmaske.
”Så med det i tankerne, går vi i gang og løser den bæredygtige del af masken, hvilket er en stor ting for os. Project Hazel bliver en realitet. Vi får det til at ske, og jeg tror, at alle, desværre, kommer til at bære masker en lang tid frem i tiden”, sagde han.
Razer kalder selv deres Project Hazel ansigtsmaske for “verdens mest smarte” – med sådan en på ansigtet kommer man i hvert fald nok til at være nabolagets sejeste person!
Se også: Nyheder om ansigtsmasker