Huawei kom ud af 2020 med overskud på 63 milliarder kroner
Huawei kom ud af et meget udfordrende 2020 med en omsætning på 864,6 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 31,5 milliarder kroner i forhold til 2019. Overskuddet landede på 62,7 milliarder kroner. I 2019 lød overskuddet på 60 milliarder, så overskuddet blev altså 2,7 milliarder kroner større i 2020.
2020 var et udfordrende år for Huawei
Årsrapporten for 2020 stemmer over ens med de forretningsmæssige forventningerne til regnskabsåret. Huawei investerede 137,63 milliarder kroner eller 15,9 procent af den samlede, globale omsætning i 2020 i forskning og udvikling.
”Over det sidste år har vi holdt skansen, selvom vi har stået i modvind,” sagde Ken Hu, som er Huaweis Deputy Chairman i forbindelse med udgivelsen af årsrapporten.
”På trods af de forretningsmæssige udfordringer, som vi har stået over for i løbet af det sidste år, har vi stået fast på at bidrage til en globaliseret og diversificeret supply chain – én, der ikke er afhængig af et enkelt land eller en region, men i stedet for gør brug af globale ressourcer for at sikre en konstant leverancestrøm, ” forklarer han videre.
Se også: Find priser på telefoner
Tallene for carrier, enterprise og consumer
Huaweis carrier-forretning arbejder med mere end 1.500 mobilnetværk i mere end 170 lande og har implementeret mere end 3.000 5G-innovationsprojekter i mere end tyve industrier, fra minedrift til stålproduktion, havnedrift og produktionssektoren. Virksomhedens samlede omsætning fra operatør-forretningen landede på 293,54 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 0,2 procent i forhold til året før.
Huaweis enterprise-forretning oplevede en stigning på 23 procent og omsatte for 97,32 milliarder kroner. Selskabets største forretningsben i 2020 var dog stadig Consumer-forretningen, der omsatte for 468,42 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 3,3 procent i forhold til 2019.
Se også: Nyheder om telemarkedet