Fremtidens fibernet klar hos TDC: 2.500 / 2.500 hastigheder
Som det første selskab i Danmark åbnede TDC Net forleden op for fremtidens fibernet. Den nye teknologi mere end fordobler de udbudte hastigheder i det eksisterende fibernet med hastigheder på hele 2.500/2.500 megabit per sekund. På sigt kan den nye teknologi bane vej for hastigheder på op til 10.000 megabit per sekund.
Fibernet med hastigheder på hele 2.500/2.500 megabit per sekund
Udrulningen er så småt gået i gang. TDC forklarer, at det nye hurtigere fibernet bygger på en netværksteknologi, der ikke tidligere har været anvendt i Danmark. Teknologien gør det muligt at øge både up- og download hastighed til mere end det dobbelte i allerede etablerede fibernet-forbindelser. Dermed får private boligejere adgang til hastigheder, der ellers har været forbeholdt virksomheder og institutioner.
Ifølge TDC Net vil næste generation fiber i første omgang være tilgængeligt i udvalgte områder i blandt andet Aarhus, Aalborg, Odense og dele af Storkøbenhavn. Samtidig går de i gang med at forberede alle nye fiberforbindelser til også at kunne understøtte teknologien.
Samlet set repræsenterer det et markant løft af TDC Nets fiberinfrastruktur, der i løbet af de kommende år forventes at nå ud til cirka én million danske adresser.
Se også: Sammenlign priser på hurtigt bredbånd
Kort om det nye fibernet med de ekstreme hastigheder
Fibernettet er kendetegnet ved, at internetsignalet transporteres via lys, hvilket gør potentialet for høje hastigheder enormt. Med denne nye opgradering benyttes en teknologi ved navn XGSPON. Teknologien det muligt at trække markant højere hastigheder igennem det eksisterende fibernet.
Internetudbydere, der gør brug af TDC Nets netværk, kan tilbyde de nye højere hastigheder til boligejere i de bestemte områder.
Se også: Nyheder om fibernet
Seneste tilføjelse til sagen
Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. d. 2/6/2020 fulgte vi artiklen op med en artikel med tematikken Telenor i stort samarbejde om fiberbredbånd – Artiklen finder du her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..