Apple Music betaler omkring 6 øre per stream
Ifølge et brev fra Apple Music, der blev postet på artisternes dashboard, betaler Apple Music i gennemsnit en penny per stream til artisterne og pladeselskaberne. Det svarer til cirka 6 øre per stream. Det skriver The Verge og Wall Street Journal. Det er mere end Spotify, der har et noget forvirrende variabelt skema, der i princippet maksimalt giver det halve per stream.
6 øre per afspilning på Apple Music
Apple skriver i brevet, at betalingen afhænger af abonnement og land, men i gennemsnit ligger på omkring 6 øre. Det er en relativt god PR-mulighed for Apple at meddele artisterne dette. Dels er det en meget enkel besked og dels er Spotify ikke meget for at tale betaling-per-stream.
Spotify mener nemlig at det er vildledende at tale om betalingen på den måde. I sidste måned lancerede Spotify en webside med navnet Loud&Clear, der skal hjælpe med at forklare hele betalingen for artister og fans. En stor del af websiden bruges på netop at forklare, hvorfor det ikke er korrekt at fokusere så meget på betaling-per-stream.
Blandt andet står der, at det i streaming-tidsalderen ikke giver mening at tale om betaling per apspilning. Fans betaler ikke per sang og streaming-tjenester udbetaler ikke per stream, siger de. “Still, we understand that artists find it useful to calculate an effective “per stream” rate or, in other words, a revenue-to-streams ratio — dividing the total size of the royalty pool on Spotify (the numerator) by the total number of music streams on Spotify (the denominator). Both of these numbers are growing incredibly quickly every year.”
Der er flere faktorer, der gør, at den udregning ser noget tynd ud, og det kan forekomme problematisk.
Se også: Bedste streaming tjenester til musik
Spotify er klart størst
Det er vigtigt her at huske, at Spotify kører en gigantisk musiktjeneste, der er afhængig af reklame og har en økonomi, der er meget forskellig fra Spotify Premium, mens Apple kun har en betalingstjeneste. Spotify er også meget større med 345 millioner brugere totalt, hvoraf de 155 millioner er betalende Spotify Premium-kunder.
Det er lidt uklart, hvor store Apple Music er lige for nuværende. De seneste tal fra Apple stammer fra juni 2019, hvor de oplyste om ”mere end 60 millioner abonnenter.” For nylig er det blevet anslået, at tjenesten har 72 millioner abonnenter.
Se også: Telefonpakker med musik
De fleste lever stadig af koncerter
Spotify ender altså med at betale en lavere variabel pris for langt flere streams, mens Aplpe gladelig fortæller, at de betaler en højere og mere enkel pris for færre streams.
Ingen af disse udmeldinger giver et totalt overblik over den grundlæggende økonomiske udfordring ved streaming, der handler om, at de fleste artister ikke kan leve udelukkende på streamingroyalties. Mange musikere håber, at det snart bliver muligt at afholde koncerter igen for det er her de kan tjene penge til dagen og vejen.
Se også: Nyheder om streamingtjenester