Huawei udvider inden for smarte biler og lancerer intelligent køresystem
Den kinesiske gigant inden for tech-udstyr, Huawei Technologies, har netop løftet sløret for sin Huawei HI intelligente løsning til biler. Systemet består af et computingsystem, 4D billedradar, en platform for selvkørende køretøjer og intelligent varmestyring. Systemet kører med Harmony OS og lidar-chip. Derudover understøtter det 5G.
Huawei vil lege med på vognen for intelligente biler
”En revolution inden for intelligente biler er på vej og Huawei vil løbende arbejde med teknologisk innovation for at gøre fremtiden for sektoren lysere,” sagde Wang Jun, chef for Huaweis afdeling for intelligente løsninger for biler.
Præsentationen af det nye system kommer som en del af Huaweis satsning på området. Planen er årligt at investere en milliard i R&D (research and development) i jagten på nye indkomstmuligheder efter at være blevet ramt hårdt af amerikanske sanktioner på områderne for netværksudstyr og smartphones.
Se også: Internet til bilen
Vil tilbyde hardware og software til biler – ikke selv producere
Ifølge Wang har afdelingen for intelligente biler hos Huawei 5.000 ansatte, der arbejder med R&D, hvor 2.000 har sit fokus på teknologien til selvkørende biler. Han slog dog også fast, at Huawei ikke selv skal producere biler, men at de vil tilbyde løsninger til smarte biler, blandt andet hardware-komponenter og software, som verdens bilproducenter herefter kan benytte sig af.
Ved at fungere som en leverandør i stedet for en konkurrent kan Huawei indgå i samarbejde med en vifte af bilproducenter om at udvikle teknologi til intelligent kørsel, der har stort potentiale i Kina og i verden.
Se også: Find priser på tech produkter
El og digitalisering
To af hovedpunkterne for bilindustriens fremtid er elektrificering og digitalisering. Traditionelle bilproducenter, start ups inden for elektriske biler og teknologigiganter investerer store summer og mange arbejdstimer i udviklingen af den næste generation af biler.
Det kommer særligt til at handle om selvkørende køretøjer og sofistikerede underholdningssystemer i bilerne.
Se også: Nyheder om biler
Temaet følges op
Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. d. 14/4/2021 fulgte vi artiklen op med en artikel der belyste emnet Sony Xperia 1 III – fuld fokus på kamera, skærm og gaming – Nyheden kan læses her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.