Sony Ericsson: Windows Phone 7 til næste år

Sony Ericsson har netop valgt at droppe Symbian. Nu tager de i stedet Microsofts nye Windows Phone 7 ind i stalden.

Sony Ericsson: Windows Phone 7 til næste år

Tidligere på måneden udtalte en ansat hos Sony Ericsson, at man absolut havde Windows Phone 7 i tankerne, når det kom til fremtidige modeller. Nu er det så blevet bekræftet fra øverste instans.

Symbian ud, Windows Phone 7 ind

Sony Ericssons topchef, Bert Nordberg, sagde således til fremlæggelsen af deres kvartalsregnskab i sidste uge, at den svensk-japanske mobilproducent efter at have droppet Symbian vil ty til det nye Windows Phone 7 for ikke kun at satse på Android i deres smartphones.

Nordberg oplyste desværre ingen nærmere detaljer om de fremtidige planer med Windows Phone 7, men kunne dog afsløre, at vi ikke får en model med det nye styresystem at se fra Sony Ericsson på denne side af nytår.

Kilde: Bloomberg