USA erklærer nødsituation efter ransomware lukker vigtig olieforsyning
En af USA’s største olieforsyninger er blevet lukket ned af ransomeware, hvilket har fået landets Federal Motor Carrier Safety Administration til at udløse en regional nødsituation, så brændstof kan transporteres på land.
Ransomware lukker for brændstofforsyning i USA
Røret, der er ramt, Colonial Pipeline, siges dagligt at transportere omkring 380 millioner liter raffinerede brændstoffer mellem Houston i staten Texas og havnen i New York. Det er 45 procent af den mængde brændstof, der bruges på USA’s østkyst.
Olielinjen transporterer brændstof til biler og lastbiler, flyvemaskiner og varme og den har været offline siden 7. maj, meddeler selskabet. En opdatering af Colonials udtalelse søndag aften meddelte, at visse mindre rør mellem terminaler og leveringssteder er blevet genoprettet.
Årsagen er ”et cyberangreb [der] omfatter ransomware.” Som en sikkerhedsforanstaltning er visse systemer nu offline, så man kan begrænse truslen og det har midlertidigt lukket for forsyningerne af brændstof via røret. Samtidig er visse af IT-systemerne hos selskabet påvirket.
Eksterne eksperter har været involveret i at løse situationen og lørdag meddelte selskabet, at de var inde i en aktiv proces med at genoprette de tekniske dele af systemet.
Se også: Priser på gadgets
Kendte hackergruppe på spil
Reuters fortæller, at man mistænker ransomgruppen DarkSide for at stå bag angrebet. DarkSide menes både at kryptere ofrenes data og infilitrere det for at få lægge pres på ofrene i forhandlinger om løsesummen.
Gruppen har også delt beviser på, at de har doneret penge til velgørenhed og siger, at de føler sig forpligtiget til at dele ud af nogle af de penge, de får ind.
Hvad der end sker fra nu, viser episoden, at de mange forudsigelser om angreb mod kritisk infrastruktur kan skade for alvor.
Se også: Nyheder om hackerangreb