AR og AI skal gøre Google Maps smartere i fremtiden
Google benyttede deres udviklerkonference I/O til at præsentere flere nyheder til Google Maps, både til Android og iOS.
Google Maps bliver forbedret med AR og AI
Live-visningen i Google Maps vil fremover ikke kun vise navigering fra A til B, men vil også give mere detaljeret info om, hvornår du er fremme. Det skal ske ved at matche det, din mobil ser med det, som Google har af informationer om trafikken og kørslen.
På den måde kan du får mere detaljerede detaljer om køreturen, for eksempel om bilkøer, seværdigheder eller hvordan du bedst muligt finder frem til din endestation.
Se også: Sikkerhedsfunktioner i Android 12
Detaljeret visning i lufthavne og togstationer
Opholder man sig i en lufthavn eller på en togstation, så vil telefonen via AR og AI også hjælpe til med mere detaljeret vejledning, når du skal finde rundt.
For eksempel om du skal en etage op eller man kan få vist pile på skærmen som en ekstra vejledning.
Google Maps bliver generelt også mere detaljeret. For eksempel kan cafeer få større synlighed om morgenen, hvor folk kan være på jagt efter en kop kaffe og morgenbrød, mens restauranter så få større synlighed omkring middagstid og aftensmadtid.
Se også: Nyheder i Android 12
Bedre indblik i trafikpropper
Ønsker du at få større viden om bilkøer og trafikpropper kan Google Maps også fremover vise, hvilke områder i en by, der normalt er mest proppet med biler på bestemte tider af dagen, alt sammen noget, der bliver opdateret live.
Se også: Nyheder om Google Maps