Ingen AirPods eller HomePods understøtter lossless HiFi-lyd
Det er som gået op for de fleste officielt, at Apple Music tilføjer tabsfri streaming til alle deres abonnementer helt gratis – altså lossless HiFi-lyd. Funktionen kommer 1. juni. Men det viser sig, at Apple faktisk ikke selv sælger høretelefoner eller højtalere, der kan afspille lossless lyd.
Apples headset og højtalere understøtter ikke lossless HiFi-lyd
For det første understøtter Apples høretelefoner kun almindelig AAC codec, der også findes i Apple Music, så AirPods og AirPods Pro er ude af billedet. AirPods Max kan tilsluttes ved hjælp af en 3,5 mm-adapter, men det fungerer heller ikke – i hvert fald ikke optimalt.
Apple forklarer selv, at dette er et analogt skridt, hvorefter der sker en digitalisering og teknisk set er det ikke tabsfrit. Apples HomePod og HomePod mini kan heller ikke afspille lossless HiFi-lyd.
Apple Music kommer til at bruge det tabsfri format ALAC til at levere musikken i den nye højere kvalitet. Det begynder ved 16-bit 44.1 kHz, altså CD-kvalitet. Bluetooth skal bruge specialdesignet codec for at gøre dette ordentligt.
Se også: De bedste smartphones til musikstreaming
Kræver ekstern DAC
Hi Res Lossless-formatet hæver det hele til 24-bit 48-192 kHZ, men ikke trådløst. Man skal bruge en ekstern DAC tilsluttet via kabel for at opnå det.
Men Apple har endnu ikke nogen trådløs codec, der kan klare tabsfri transmissioner. Det kan ændre sig med lanceringen af AirPods 3, men det er ikke noget, vi ved med sikkerhed.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Spatial audio i Dolby Atmos understøttes
Det andet nye format, der kommer i Music, spatial audio i Dolby Atmos, kan man nyde i høretelefoner med Apple H1 eller W1-chips, altså blandt andet AirPods og en række Beats høretelefoner, så der er der ingen problemer.