Samsung Galaxy Tab A7 Lite – ekstremt billig tablet

Samsung Galaxy Tab A7 lite har en lav pris og et lille fikst format. Den er god til den, der skal have underholdning med på farten.

Samsung Galaxy Tab A7 Lite – ekstremt billig tablet

Galaxy Tab A7 Lite er en tablet, der først og fremmest skal friste brugerne på prisen. Sammen med et lille format egner den sig godt til at tage med på farten. Specifikationer og pris på Galaxy Tab A7 Lite.

Specifikationer og pris på Galaxy Tab A7 Lite

Pris 

Samsung har netop lanceret to nye tablets. Den ene er modellen Galaxy Tab S7 FE og den anden er altså Tab A7 lite. Hvor Tab S7 FE har en ret høj pris – og er også en bedre tablet skal det retfærdigvis siges – så er det først og fremmest prisen, som Tab A7 lite skal fange kundernes gunst med.

Så lad os få prisen på plads. Galaxy Tab A7 Lite kommer i både Wi-Fi- og LTE-version. Den vejledende pris er 1.349 kroner for Wi-Fi-versionen og 1.599 kroner for LTE-versionen. Den kommer i to versioner: Grå og sølv.

Se også: Priser på tablets

Design og skærm

Spørgsmålet er så, hvad man får for pengene. Den har en skærm på 8,7” med opløsning på 1.340 x 800. Det er med andre ord ikke den skarpeste skærm, man kan finde i en tablet.

Designmæssigt kan det nævnes, at har smalle rammer rundt om skærmen og rammen er af metal. Den vejer enten 366 gram eller 371 gram alt efter om man vælger modellen kun med WiFi eller den med WiFi og LTE.

Se også: Datapakker til tablets

Ydeevnen er ikke for hardcore brugere

Galaxy Tab A7 Lite har 32 GB intern hukommelse med mulighed for at få lagerplads op til 1 TB med et MicroSD-kort. Den er udstyret med en octa-core processor – det nævnes dog ikke, hvilken processor det er, men det er ikke en, der understøtter 5G.

Man kan vælge en model med 3 GB RAM og 32 GB lagerplads og en med 4GB RAM og 64 GB lagerplads.

Den har to højttalere med Dolby Atmos, som kan komme til gavn, når man lytter til musik, gamer eller streamer video. Generelt er ydeevnen ikke noget at skrive hjem om, men denne form for tablet er nok også mest til lidt let underholdning.

Se også: Datadeling på tablets

Batteri med lynopladning – sådan da

Batteriet på 5.100 mAh understøtter Adaptive Fast Charging til det, Samsung selv kalder for “hurtig opladning”. Man kan lade op med 15W, men sådan en oplader skal man selv købe. Den følger ikke med i æsken.

Man kan diskutere, om opladning med 15W i dag kan defineres som hurtig opladning, nu hvor vi har telefoner med 65W og 90W opladning. 15W er selvfølgelig hurtigere end de 5W, der var standard for nogle år siden…

Se også: Nyheder om tablets

 

Mere til stoffet

Historien er stadig aktuel. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 19/5/2021 blev sagen bragt videre med en artikel omkring Toughbook S1 er robust tablet – kan få sikkerhedsopdateringer i 10 år – Følg det videre forløb her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Tablet” finder du her..