Telias netværk i problemer: Kunderne kan ikke bruge mobildata (problem løst)
Opdatering kl. 10.37: Telia oplyser, at problemet blev løst kl. 09:05 og alt fungerer igen som det skal.
Telia oplyser på Facebook, at de oplever udfordringer med deres mobilnet lige nu, både på 3G, 4G og 5G. Det betyder, at kunder på Telias netværk ikke kan tilgå mobildata.
Telias netværk i problemer: Kunder kan ikke bruge mobildata
På nuværende tidspunkt har Telia ikke en tidshorisont for, hvornår problemet er løst, men de oplyser, at der bliver arbejdet på en løsning hurtigst muligt. Problemet gælder ikke kun Telias kunder, men også kunder hos de udbydere, der benytter Telias netværk, for eksempel Call me.
Selvom Telia deler netværk med Telenor, så oplyser Telenor ikke noget om, at deres kunder skulle være ramt af problemet.
Ud fra det, som Telias kunder skriver til opslaget på Facebook, så er dog ikke hele landet, der er ramt. Nogle steder kan man stadig bruge mobildata. Oplever du problemer med mobildata på din mobil og er Telia-kunde, så ved du dog nu hvorfor.
Se også: Nyheder om mobilnetværk