Samsungs billige Galaxy Tab A8 afsløret på billeder
Pandemien har betydet en opblussen i brugen og populariteten for tablets og der er helt sikkert mere at vælge imellem i dag end for bare et år siden. Samsung er helt klart den mest mainstream af producenterne af Android-tablets og de vil gerne give kunderne det lille ekstra. Det næste produkt på vej fra dem er Galaxy Tab A8 2021.
Galaxy Tab A8 2021 har 10,4 tommer skærm
Den kendte leakster @OnLeaks har delt højt opløste renderinger af det, han påstår er efterfølgeren til sidste års Tab A7. I modsætning til Samsungs 2021-telefoner, der har fået kurverne tilbage, har den nye tablet i den billigere prisklasse et ret fladt design.
Som det ofte er tilfældet med de billigere modeller, har A8 en tydelig ramme omkring den 10,4 tommer store skærm, der er i HD+-kvalitet.
Som sidste års model forventer vi, at den er lavet i aluminium med en maksimal tykkelse på 8,7 mm. På bagsiden sidder en sensor på 8 megapixel, og tabletten har 3,5 mm-stik til høretelefoner.
Se også: Priser på de billigste tablets
Udstyret med fire højtalere
Tablets bruges ofte til underholdning, og A8 har fire højtalere med mulighed understøttelse af Dolby Atmos, så forhåbentligt kan man få sig en rigtig fin oplevelse.
Vi har ingen specifikke detaljer om hvilken processor, enheden får, men det kan meget vel være en LTE-version, der passer alle dem, der er på farten.
Meget mere end det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men er man på udkig efter en Android-tablet, så kan det være værd at vente og se, hvad Samsung kan tilbyde med A8 2021. Dog er det næppe en tablet, der bekymrer Apple, der længe har været den største tablet-producent.
Se også: Test af tablets
Pris og lancering
Prisen er ikke oplyst, men formentlig kommer den ind i prislejet godt under 2.000 kroner. Lanceringen kan være op over – mon ikke i hvert fald senest op til julesalget.
Se også: Nyheder om tablets