Gmail-søgning i Android bliver bedre
Gmail i Android står til snart at få en lignende opgradering, som Gmail på nettet fik for et år siden. Opdateringen giver bedre søgefiltre, når man vil søge eller lede efter noget bestemt i Gmail-appen.
Bedre søgefunktioner i Gmail
Forbedringen består i fire knapper under søgeboksen – Fra, Sendt til, Dato og Vedhæftninger. Med vedhæftninger menes tekstdokumenter, regneark og PDF’er.
I en blogpost om opdateringen skriver Google: “Du kan nu hurtigt og nemt filtrere e-mail og søgeresultater på Android-mobilenheder for at finde den specifikke e-mail eller de oplysninger, du leder efter”.
Knapperne giver rullemenuer over de mailene er sendt til og fra, datoen de blev sendt og vedhæftningsformat. Gmail-brugerne kan også hente søgeresultater baseret på nøgleord, og de kan vælge fra en liste af mulige afsendere eller søge efter mails fra flere afsendere.
Se også: De bedste Android-telefoner
Rulles ud til alle Gmail-brugere
Funktionen rulles ud til alle Gmail-brugere, og det er ikke muligt for administratorer af Workspace eller G Suite Business at slå funktionen til eller fra. Udrulningen begynder 20. september og forventes at være færdig i slutningen af oktober 2021.
Google har ikke givet nogen information om, hvornår samme funktion kommer til Gmail på iOS.
Se også: Nyheder om Gmail