Dansk 5G-robot gør fjernundervisning langt bedre
Shape Robotics er en dansk robotvirksomhed, der har udviklet en robot, de kalder for Fable Connect. Den kan bruges i mange sammenhænge, for eksempel til at kommunikere med bedsteforældre, der bor langt væk eller hvis det syge barn der ikke kan komme i skole.
Fable Connect-robotten fungerer ved, at brugeren kan både se, høre, kigge rundt og tale med andre via robotten. Det at kunne dreje og bevæge sig frit giver den besøgende en følelse af at være inkluderet. Shape Robotics har netop fuldført et forsøg med TDC Net og Ericsson, hvor de hjalp en 13-årig dansk med at deltage i skolens undervisning. Drengen er nødt til at deltage i undervisningen hjemmefra på grund af en lungesygdom. Robotten blev placeret i klasselokalet og så kunne den styres hjemmefra af eleven via robotten og eleven kunne bevæge sig rundt og være mere til stede sammen med skolekammerater og lærere både indenfor og udenfor.
Robotten er 5G-forbundet og kan dermed sende og modtage store mængder data stort set uden forsinkelse, så eleven oplever lyd og billede i realtid.
Se også: Nyheder om dansk teknologi
CO2 udledning – hvilke lande er de største syndere?
Klimaet er noget alle taler om og det gør vi også. Carbon Brief, der er specialiseret i videnskab og politik for klimaforandringer, har kortlagt, hvilke lande der er de største CO2-syndere.
Se top ti listen her og bliv rystet over, hvor meget CO2 de ti største syndere står for på globalt plan.
Se også: Disse lander udleder mest CO2
Bedste bredbånd til lige netop dig
Når du har rystet tallene og chokket af dig, så kan du meget passende slå tiden ihjel online med streaming eller gaming eller bare almindelig surfen rundt. Men hvilken type bredbånd skal du vælge, hvis du skal vælge bredbånd, der passer lige netop til dit behov?
Vi kortlægger mulighederne, hastighederne, brugervenligheden og ikke mindst priserne.
Se også: Billig bredbånd der passer til dit behov
Nye cybersikkerhedsregler i EU, Android 12L, bukser til Z Flip 3
Når europæerne køber opkoblede produkter, skal de være sikre på, at de ikke kan bruges til betalingssvindel eller til at snage i brugernes private data. Derfor har Europa-Kommissionen vedtaget nye cybersikkerhedsregler og harmoniserede standarder for trådløse enheder og de træder i kraft i starten af 2022. Alle virksomheder, der vil sælge sine produkter i EU, skal følge disse krav.
Google har introduceret Android 12L, skræddersyet til tablets og foldbare enheder. Målet er at give brugerne en bedre Android-oplevelse på store skærme. For eksempel er brugerfladen ændret, så notifikationer, hurtige indstillinger, låseskærmen, hjemskærmen, overblikspanelet og så videre passer bedre og fungerer bedre på store skærme. Multitasking og splitscreen har også fået et løft.
Android 12L er klar i begyndelsen af næste år.
Det lyder som en joke og er det måske også, men Samsung har i hvert fald præsenteret et par nye jeans sammen med Dr. Denim med en dedikeret lomme til Galaxy Z Flip 3.
Se også: Nyheder fra mobilbranchen
Ja og nej til ebøger og lydbøger
Der er ikke noget som en god bog – spørgsmål er dog, om den skal læses i elektronisk form eller på papir – eller lyttes til?
Vi taler om fordele og ulemper ved ebøger & lydbøger sammenlignet med almindelige fysiske bøger.
Det diskuterer vi i denne omgang Ja- og Nej-hat her i Fokus.
Se også: Mobilabonnementer med gratis lydbøger
Q&A og lodtrækning om præmie
Vi har fem spørgsmål fra seerne oppe at vende i dag. Blandt andet om Xiaomi Air charge til trådløs opladning af flere enheder på afstand og så vil en seer gerne vide, om det er normalt at ANC bruger så meget batteri som det er tilfældet på hans headset. Det plus andre interessante spørgsmål kommer vi omkring i denne omgang Q&A.
Vi runder af med at annoncere vinderen af den Motorola Moto G9 Power, som vi satte på højkant i sidste uges Fokus.
Du deltager automatisk i lodtrækningen om fede præmier her i Fokus ved at stille os et spørgsmål om hvad som helst inden for IT, tele & tech. Stil dit spørgsmål under denne artikel eller under nyeste Fokus-video på vores YouTube-kanal Teknofil, så deltager du i lodtrækningen om et styk OnePlus wireless Warp Charger med 50W opladning på højkant sammen med en oplader – samlet værdi på cirka 850 kroner.
Se også: Se flere Fokus-videoer