Niantic snupper 300 millioner dollars til AR-boost
Niantic har snuppet 300 millioner dollars fra det USA-baserede investeringsfirma Coatue for at booste arbejdet med at udvikle tjenester ved hjælp af AR. Det skal være med til at forbedre deres position på området mindre end en måned efter, at de lancerede en udviklerplatform til AR- og VR-indhold – Niantic Lightship.
Stor investering skal bruges til spil og udvilking af AR- og VR-indhold
I et blogindlæg fortæller Niantic, at de vil bruge pengene på deres nuværende spil og udvikling af nye apps samt udvidelse af deres Lightship udviklerplatform og at bygge den vision, de har, om et metavers i den virkelige verden.“Vi bygger en fremtid, hvor den virkelige verden er overlejret med digitale kreationer, underholdning og information, hvilket gør den mere magisk, sjov og informativ,” kommenterede Niantic CEO John Hanke.
Direktøren tilføjede, at Niantics ambition kræver en “massiv investering i talent, teknologi og fantasi”.
Matt Mazzeo fra Coatue mener, at Niantics planer for AR-platformen vil spille i afgørende rolle for næste forandring inden for det, man kalder computing. Med den nye sum penge kommer selskabet op i en værdi på ni milliarder dollars.
Se også: Bedste telefoner til gaming
Har netop lanceret nyt udviklerkit til AR
Tidligere på måneden lancerede Niantic et udviklerkit til AR til deres Lightship-platform, der fungerer som hjørnesten i visse af deres titler som Pokemon Go og Pikmin Bloom.
Se også: Nyheder om AR og VR