Private data fra over 2.000 forskellige apps ligger frit på nettet
Check Point Research afdækker i ny rapport, hvordan analytikere har fundet følsomme og private data i forskellige clouddatabaser, der stammer fra en række mobile applikationer.
Værre endnu, så opdagede Check Point Research også, at denne data er frit tilgængelig og kan tilgås af alle gennem enhver browser. Ved at søge på ”VirusTotal” fandt Check Point Research 2.113 forskellige databaser fra mobile applikationer, der lå ubeskyttet på nettet i minimum tre måneder.
Familiebilleder og sundhedsdata ligger frit tilgængeligt
Blandt de forskellige clouddata var blandt andet private familiebilleder, sundhedsdata og data fra crypto-platforme og altså data, der kommer fra mobilapplikationer. I en af databaserne fra en populær dating-app fandt analytikerne over 50.000 private beskeder mellem brugerne.
Niels Zimmer Poulsen er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark og han kalder det skræmmende, at så store mængder privat og kritisk data ligger frit tilgængelig i cloudmiljøer og at de kan tilgås af alle, bare man bruger en webbrowser.
Se også: Hvorfor er IT-sikkerhed vigtigt?
Apps med over 10 millioner downloads
“Desuden er der ikke tale om mindre, upopulære applikationer”, slår han fast. “Vores analytikere kan nemlig se, at det er applikationer, der har mellem 10.000 og helt op til mere end 10.000.000 downloads.
Check Point Software Technologies har valgt ikke at offentliggøre navnene på de forskellige mobile applikationer på nuværende tidspunkt, da alt de har fundet faktisk kan udnyttes af alle og enhver.
Se også: Nyheder om IT-sikkerhed