Tips og tricks til fotografering med mobilen
Smartphones er blevet den mest populære enhed til fotografering i dag. Ifølge data fra Photutorial blev der taget 1,2 billioner billeder på verdensplan i 2021. Antallet forventes at nå op på 1,72 billioner i 2022 og over 2 billioner i 2025.
Det er interessant er, at 92,5 procent af billederne tages med smartphones. Det vil med andre ord sige, at mobilen er langt de fleste menneskers foretrukne kamera. Og det forstår man udmærket, for telefoner har udviklet sig til at være fantastiske kameraer. Langt de fleste tager billeder med telefonens standardindstillinger og det er egentlig ærgerligt, for der er mange brugbare kamerateknikker i telefoner.
I dag er det World Photography Day og vi giver derfor her tips til, hvordan du kan tage bedre billeder med din mobil.
Bliv en bedre fotograf
Som sagt har de fleste telefoner gode standardindstillinger / autoindstillinger og med det, telefonproducenterne kalder for AI kan man nogen gange få endnu bedre billeder med blot et enkelt tryk. Det er dog en god idé at udforske de manuelle indstillinger. Funktioner som fokus og eksponeringstider kan være rigtig interessante at lege med. Og det handler det først og fremmest om – at lege og prøve sig frem og tage en masse billeder for at få en fornemmelse af, hvad de forskellige indstillinger kan gøre for billedet.
Jo flere billeder du klikker med forskellige indstillinger, jo bedre bliver du bliver bedre til at bruge telefonen som kamera og til at forstå, hvad hvilke funktioner der fungerer bedst i forskellige lys og situationer.
Brug lyset omkring dig
Spørger du en fotograf om, hvad der er det vigtigste, man skal være opmærksom på, når man tager billeder, så vil svaret formentlig være ”lyset”. Brug den naturlige lys omkring til at tage billeder og skabe unikke udtryk.
Tager du billeder indendørs i naturligt lys vil du opdage, at billederne ikke bliver så klare og skarpe som billeder taget udenfor ved højlys dag. Det skal selvfølgelig ikke afskrække dig fra at tage billeder indendørs – udnyt derimod lyset og prøv forskellige vinkler af. Billedet taget i modlys kan give unikke udtryk, der giver et mere interessant udtryk.
Det handler nemlig ikke kun om at få et skarpt billede – det handler lige så meget om tonen og stemningen i billeder.
Naturlig lys er super sjovt at lege med, men telefonens kamera har naturligvis også interessante muligheder for at tage mere kontrol over lyset og dets indvirkning på billedet.
Udforsk eksponering
Prøv at lege med eksponering, der kan give lysere eller mørkere billeder alt efter, hvordan man indstiller kameraet. Du skal kigge på lukkertid, blænde og ISO.
Man kan skrive stolpe op og stolpe ned om lukkertid, blænde og ISO – det mest effektive er at du prøver dig frem, så du får en fornemmelse af, hvilke indstillinger der egner sig bedst fra situation til situation. For eksempel kan ændring af lukkertiden betyde, at motivet bliver uskarpt, mens blænden har betydning for, hvor stor dybdeskarpheden er. ISO påvirker, hvor meget støj der er i billedet.
Anskaf dig en tripod
De mindste bevægelser kan ødelægge dit billede, så derfor er det vigtigt at stabilisere din mobil, hvis du mener det seriøst det med at fotografere. En tripod er anbefalet udstyr, du bør investere i.
Tripods kommer i alle mulige former og størrelser og behøver ikke koste mange penge. Du kan også støtte mobilen på et stabilt objekt, for eksempel en mur, en sten eller en gren.
Redigering af billeder
Alle de store fotografer bruges timer på efterredigering af billeder for at få det helt rigtige udtryk. Alle telefoner har indbygget app til redigering af billeder og du kan faktisk få stor effekt ud af at bruge et par minutter på at redigere dine billeder direkte på telefonen.
Du kan ændre på farver, fokus, dybde, tone og stemning på billederne.
Se også: De bedste kameratelefoner
Hukommelseskort
I dag har mange telefoner kameraer, der kan tage billeder med ekstremt mange megapixel og dermed fylder billederne ret meget. Mange telefonerer også i stand til at optage selv 8K-video, mens 4K eller UHD er blevet ret almindeligt. Højere opløsning betyder flere pixels i din video, altså bedre detaljer og skarphed.
Du bør bruge superhurtige microSD-kort, her er udvalget stort fra blandt andet SanDisk og Kingston. Det kræver naturligvis, at din mobil har plads til hukommelseskort, hvilke mange premium-telefoner med de bedste kameraer ofte ikke har.
En interessant løsning kunne også være SanDisks nye Extreme Pro Portable SSD eller Kingston 1TB XS2000 USB – også Samsung tilbyder ultra lette SSD enheder.
Endnu mere praktisk kan være en cloudtjeneste, som man kan uploade billeder til på farten til nettet.
Hvilke telefoner tager de bedste billeder?
De nyeste premium-telefoner tager som tommelfingerregel de bedste billeder, da de har den nyeste kamerateknologi. Midend telefoner tager faktisk også udmærkede billeder, men går man op i høj billedkvalitet og kan leve med de lit højere priser på premium-telefoner, så bør man vælge en af dem.
Herunder kan du se tre af de bedste kameratelefoner. iPhone er faktisk ikke på listen og det skyldes, at man har meget – meget! – få muligheder for selv at lege med manuelle indstillinger. Dermed ikke sagt, at man ikke kan tage gode billeder med iPhone, man er bare meget låst til de standardindstillinger, som Apple har sat op.
De bedste priser på Xiaomi 12 Pro (2022) 256 GB
Opdateret 23/11 2024
Xiaomi 12 Pro (2022) 256 GB udbydes af 10 udbydere. Du kan spare op til 4.417,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi 12 Pro (2022) 256 GB
De bedste priser på OnePlus 10 Pro 5G (2022) 128 GB
Opdateret 23/11 2024
OnePlus 10 Pro 5G (2022) 128 GB udbydes af 8 udbydere. Du kan spare op til 3.970,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus 10 Pro 5G (2022) 128 GB
De bedste priser på Samsung Galaxy S22 Ultra 128 GB
Opdateret 23/11 2024
Samsung Galaxy S22 Ultra 128 GB udbydes af 15 udbydere. Du kan spare op til 7.830,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S22 Ultra 128 GB