VR og metaverset har stadig stort potentiale
Metas aktier raser ned i takt med at investorerne klager over, at visionen for metaverset taber penge og Mark Zuckerberg, manden bag Facebook og Meta, bliver rådet til at fokusere mere på kerneforretningen i netop Facebook.
Det ser med andre ord lidt sort ud for Meta lige for tiden, og det kan give indikationer om industriens fremtid med tanke på, at Meta er en af de helt store aktører inden for virtual reality.
Selvom kritikken mod Meta på det seneste har været massiv, så er det stadig en teknik, der hører fremtiden til.
Se også: Voldsom kritik af metaverset
VR giver helt nye oplevelser
Det slår Ryan Harmon, præsident for Zeitgeist Design & Production, der producerer immersive oplevelser, i fast et interview med Lifewire.
” For almindelige brugere tilbyder VR en flugt til en anden tid og et andet sted – virkeligt eller virtuelt”.
Årsagen til at VR har så stort potentiale er, at det kan ophæve tid og rum “Afhængigt af indholdet kan VR placere dig midt i en skov, på en strand, i det ydre rum eller midt i en historierig interaktiv oplevelse, hvor du spiller hovedpersonen.”
Se også: Internet til VR-oplevelser
En af de store udfordringer ved VR er at det er nyt
John Pavlik er professor i journalistik og mediestudier ved Rutgers University og mener, at Metas VR-platform, VR-headsettet Quest, og det seneste skud på stammen, det dyre Quest Pro er en ganske god pakke og indeholder mange overbevisende VR-applikationer, herunder Beat Saber.
Han hæfter sig ved, at Meta møder hård kritik for deres tidlige forsøg på at opbygge en metavers-platform med virtuelle verdener, men han ser et stort potentiale i VR og metaverset.
Industriens image-problem kan delvist skyldes forvirring om de termer, man bruger. Meta henviser ofte til deres VR-headset som vejen til metaverset. Metaverset beskrives almindeligvis som en version af internettet, der fungerer som en immersiv virtuel verden.
Derudover har vi termen augmented reality (AR), der er en interaktiv oplevelse, der kombinerer den virkelige verden og computerskabt materiale.
Harrison Montgomery, chef for vækst og marketing hos AR-selskabet Aireal, mener, at augmented reality fungerer mere naturligt for brugerne, der kan se digitalt indhold, som eksisterer sideløbende med virkeligheden. “Når du har den type oplevelse, er det intuitivt, det er naturligt, og det er ærligt talt den bedste form, fordi det allerede interagerer med et miljø, som mennesker allerede er forprogrammeret til at vide, hvordan de skal interagere med.”
Det er en af de udfordringer, som VR og metaverset kæmper med.
Pavlik forklarer, at han bruger VR som en undervisningsplatform, så hans studerende kan udforske, hvordan VR adskiller sig fra tidligere medieplatforme. ” I mit personlige liv bruger jeg VR som en fornøjelig og medrivende rejse ind i virtuelle verdener, hvor alt er muligt,” tilføjer han.
Se også: Tech der skal muliggøre metaverset
VR-apps der giver indblik i metaverset
Pavlik tipper desuden til et par rigtig gode apps på markedet til dem, der gerne vil udforske VR’s potentiale og som kan give indblik i de muligheder, som metaverset kan give. Han anbefaler spillet Beat Saber, rejsesimulatoren Space Explorers: The ISS Experience og fil-appen This is Not a Ceremony.
Beat Saber er fysisk aktivt spil i VR. Space Explorers indeholder video, der er optaget på den internationale rumstation ISS, og giver brugeren en meget autentisk oplevelse via VR.
This is Not a Ceremony havde premiere på Sundance Institute 2022 og giver brugeren en overbevisende oplevelse af social retfærdighed.
Se også: Nyheder om metaverset