Nokia N9 med Meego ikke klar til Nokia World
Nokias første mobil med Nokias nye styresystem, Meego, bliver forsinket, lyder det fra kilder hos Nokia. Meego er Linux-baseret og er ment som Nokias nye styresystem til de mere avancerede smartphones.
At Meego er forsinket, er helt klart en skridt i den forkerte retning. Nokia er længe blevet kirtiseret for ikke at kunne følge med de absolutte topmodeller på smartphone-markedet, men Meego vurderes fra flere sider til at skulle råde bod på det.
”Vi har sagt at vi kommer til at præsentere en ny mobil med Meego, engang i 2010 – mere har vi ikke sagt”, lyder det fra Nokias pressechef, Oskar Södergren, til Mobil.
I stedet vil Nokia præsentere en masse telefoner med den nye version af Nokias ældre system, Symbian, som går under navnet Symbian ^3.
Formentlig skal vi vente helt til midten af november, inden Nokia præsenterer N9 med Meego, hvor en større MeeGo-konference finder sted i Dublin.