Apple investerer 7,5 milliarder kroner i et chip-designcenter i München
Apple har annonceret, at man vil investere en milliard euro, 7,5 milliarder kroner, i et nyt designcenter til chips, to år efter at have brugt lige så mange penge på et R&D-center også i München.
Den nye facilitet skal faktisk fungere som en slags tilbygning til den eksisterende, der ligger lige på den anden side af gaden.
Se også: Billig iPhone 14
Over 2.000 ingeniører samlet samme sted
Apple vil gerne have 2.000 af sine ingeniører på samme sted, så de kan arbejde mere effektivt med topmoderne udstyr. Her skal de arbejde med specialdesign af chips, strømstyring i chips og fremtidens trådløse teknologi. Hovedformålet er at forbedre ydeevnen, effektiviteten og strømbesparingen i Apples enheder.
Når nu Apple tilsyneladende har så mange penge på kistebunden som de har, er det ikke overraskende med en annoncering af en så stor investering, og der kan nok komme mere af samme skuffe inden for den nærmeste fremtid. Inden for de seneste fem år har Apple brugt mere end 18 milliarder euro sammen med flere end 800 tyske virksomheder og har samtidig skabt utallige jobs.
Apple kom ud af 2022 med et overskud på knap 167 milliarder dollars, så de har pengene til denne type investeringer.
Se også: Nyheder om Apple