Disney kræver Googles hjælp til at finde person bag lækage
Næsten en måned inden premieren på Marvels nyeste film ‘Ant-man and the Wasp: Quantumania’ dukkede et Google Doc op på Reddit med noget, der tilsyneladende var hele filmens dialog.
Marvel har nu stævnet Google og Reddit for at finde frem til den eller dem, der lækkede oplysningerne.
Se også: Mobilabonnementer med Disney+
Al dialogen lækket fra Ant-Man and the Wasp: Quantumania
I januar blev et Google Doc på 63 sider uploadet med al dialog fra filmen Ant-Man and the Wasp: Quantumania. Der stod ikke, hvem der sagde hvad, men det var ikke så svært at gætte sig frem til filmens plot takket være dialogen.
Dokumentet blev efterfølgende postet til r/MarvelStudioSpoilers af subredditens moderatorer (Google Docs blev benyttet fra begyndelsen, da Reddit har en begrænsning på 40.000 tegn).
I det indlæg står, at dokumentet indeholder underteksterne til den tredje Ant-Man-film. “Filen blev leveret til os på et andet sprog, og vi brugte tre forskellige oversættere til at konvertere den til engelsk.”
Se også: Telefoner med bedste skærm til video
Disney vil have alle informationer, der kan identificere personen bag lækagen
Fra slutningen af januar kendte Disney’s ”Digital Media Antipiracy”-team til dokumentet og sendte Google en forespørgsel om at fjerne det.
Det havde personerne bag dokumentet imidlertid allerede gjort, så Google foretog sig ikke noget i sagen.
I sidste uge oprettede Marvel en Digital Millennium Copyright Act (DCMA)-stævning for at identificere dem, der stod bag det ulovlige læk.
Marvel beder om alle de informationen, der kan føre til identifikation af de personer, der har med den omtalte Google Doc-fil at gøre.
“Herunder, men ikke begrænset til, navn(e), brugernavn(e), adresse(r), telefonnummer(e), e-mail-adresse(r); enhver IP-adresse(r), der anvendes af sådanne brugere; og ethvert kontonummer, der er knyttet til sådanne brugere”, formuleres det af Disney.
Der er blevet bedt om lignende information fra Reddit.