Apple: Udviklernes interesse for Vision pro større end forventet
I sidste uge hørte vi rygter, der pegede i retning af nogen utilfredshed fra udviklernes side med Apples kommende Vision pro-headset.
Ifølge rygterne har udviklerne ikke vist den store interesse for de udviklerworkshops, som Apple har arrangeret i Cupertino, og mange stole ved workshopsene forblev tomme.
Softwarekittet til udviklere til Vision Pro er populært
I et interview for nyligt med Digital Trends sagde marketingschef for Vision Pro, Steve Sinclair, at antal downloads af softwarekittet til udviklere (SDK) er gået over forventning.
Forklaringen til de tomme sæder på workshopsene har at gøre med lokationen. Mange udviklere er nødt til at rejse til Cupertino for at være med på en sådan workshop.
Samtidig fortalte Sinclair, at tilfredsheden hos de udviklere, der har deltaget i en workshop, er meget høj.
Se også: De bedste VR headset
Investerer kraftigt i mixed reality
Hvordan det end forholder sig med det, så ser det stadig ud til, at Apple investerer kraftigt i udviklingen af sit mixed reality-headset, og at de vil gå langt for at gøre headsettet til det næste store hit.
Man skal naturligvis tage det med et gran salt, når Apple selv siger, at interessen i Vision Pro er stor, når andre rygter siger, at den er lidt mere afmålt. Dog er der ingen tvivl om, at mange forventer, at Apple kan skabe mere ståhej inden for VR og AR eller mixed reality end hvad de tech-selskaber har formået.
Se også: Nyheder om VR og AR headset