Derfor skal du ikke købe iPhone 15

Selvom iPhone 15 er 2.000 kroner billigere end 15 Pro, så er den alligevel et dårligt køb og iPhone 14 eller 13 kan være langt bedre at bruge penge på.

Derfor skal du ikke købe iPhone 15

Det er sjældent, at en basismodel har været så intetsigende som i år. Apple kalder selv iPhone 15 for et ”stort skridt frem”, men i virkeligheden får man ikke meget mere end med iPhone 14, der desuden var stort set identisk med iPhone 13.

Okay – den almindelige iPhone 15 koster 2.000 kroner mindre end iPhone 15 Pro, og det kan man let opfatte som en tilpas stor prisforskel til, at basismodellen er et bedre køb. Det er den bare ikke og det er der flere grunde til.

Se også: Priser på iPhone

Skærmen er langt fra Pro-modellen

iPhone 15 får i og for sig den opdaterede Dynamic Island og bedre lysstyrke i billederne, men ellers er skærmen den samme. Der er stadig tale om en Super Retina XDR OLED på 6,1 tommer med samme opløsning og refresh rate på 60 Hz.

Hvis Apple skiftede til 90 Hz, ville kritikken af skærmen ikke være lige så hård, men skærmen i iPhone 15 er milevidt fra den 120 Hz LTPO OLED, der sidder i 15 Pro, der også har Always-On Display.

Apple har desuden gjort rammen om iPhone 15 Pro smallere, så den er meget slankere end basismodellen.

Se også: Tjek priser på brugte iPhones

En processor til forskel

A16-chippen i iPhone 15 er en mindre opdatering af den A15, der har siddet i de seneste to generationer iPhones – en 6-core CPU med to ydeevne og fire effektivitetschips sammen med en 5-core GPU og 15-core Neural Engine

Den er ganske vist produceret på en 4nm-proces sammenlignet med den ældre 5nm A15 i iPhone 14, men som vi så i sidste års anmeldelser af iPhone 14, er der ikke den store forskel i ydeevne.

iPhone 15 Pro har derimod en helt ny 3nm Apple A17 Pro-chip, den første af sin slags på markedet. Den udlover ti procent hurtigere CPU-evner og 20 procent forbedring på GPU-siden. Apple taler også meget om Pro-modellernes gaming-muligheder, og PC7konsol-spil som Resident Evil Village og Assassin’s Creed Mirage kommer til iPhone 15 Pro-serien næste år med hardwarestyret Ray Tracing.

Vi vil også nævne forskellen på 2 GB RAM, der er mellem basismodellen og Pro-modellerne. iPhone 15 har 6 GB RAM, mens iPhone 15 Pro har 8 GB RAM, hvilket bør give et bedre resultat på den lange bane.

Se også: Test af iPhones

Kedelige kameraforbedringer

iPhone 15 har fået et boost af hovedkameraet, der nu har en hovedsensor på 48 megapixel, men som sædvanlig satte Apple de bedste kameraer i Pro-modellerne.

15 Pro har en større hovedsensor på 48 megapxeil med 1.22µm pre-binned pixel, en f/1,78 blænde og anden generation af sensor-skift stabilisering. Pro-modellen har også eksklusive rettigheder til ProRAW fotografering, så man kan få mest muligt ud a sensoren og udnytte alle Apples funktioner inden for computerfotografering.

Der er også et telemodul med i iPhone 15 Pro med 3x optisk zoom, noget vi ikke ser skyggen af i iPhone 15. 15 Pro har også support af 28mm og 35 mm digital zoom, der giver mere levende portrætbilleder, og man kan desuden vælge en af disse indstillinger som sin standardindstilling.

Selfier med iPhone 15 Pro kan også nyde godt af OIS i frontkameraet på 12 megapixel. Med den nye A17-chip kan man med 15 Pro optage video i 4K 60 fps i ProRes RAW med support af ACES-farveprofilen samt 3D spatial videoer, der bliver kompatible med Vision Pro-headsettet.

Se også: Telefoner med bedste kamera

20 gange langsommere dataoverførsel

USB-C er en fin nyhed i iPhone 15, men stikket giver ikke en opgradering af hastighederne for dataoverførsel i forhold til hastighederne, vi fik med Lightning. Det er nemlig stadig USB 2.0 i bunden.

Dette betyder, at man får samme overførselshastighed på 480 Mbit/s, mens USB Type-C-stikket på 15 Pro kan klare op til 10 Gbps, altså mere end 20 gange hurtigere.

Hvis du først og fremmet går op i prisen, når man køber iPhone, kan man med fordel købe iPhone 14, 13 eller 12, som Apple har sat startprisen ned på og som generelt er faldet i pris, efter Apple har lanceret iPhone 15.

Man kan naturligvis også tage det kloge valg og gå efter en brugt iPhone, der i de fleste tilfælde kan købes stort set som ny tilstand, men til halv pris.

De bedste priser på Apple iPhone 14 (2022) 128 GB

Opdateret 22/12 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
4.945,-
4.945,-
El-Salg
Mindstepris
4.999,-
4.999,-
Inphone.dk
Mindstepris
4.999,-
4.999,-

Apple iPhone 14 (2022) 128 GB udbydes af 24 udbydere. Du kan spare op til 5.005,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 14 (2022) 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 24 webshops »

De bedste priser på Apple iPhone 13 (2021) 128 GB

Opdateret 22/12 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Komplett.dk
Mindstepris
4.099,-
4.099,-
NordicElectronics
Mindstepris
4.117,-
4.117,-
Nordic-Gamers
Mindstepris
4.169,-
4.169,-

Apple iPhone 13 (2021) 128 GB udbydes af 26 udbydere. Du kan spare op til 3.900,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 13 (2021) 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 26 webshops »

De bedste priser på Apple iPhone 12 64 GB

Opdateret 22/12 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Inphone.dk
Mindstepris
3.899,-
3.899,-
NordicElectronics
Mindstepris
3.915,-
3.915,-
Labtech Data
Mindstepris
4.166,-
4.166,-

Apple iPhone 12 64 GB udbydes af 24 udbydere. Du kan spare op til 4.014,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 12 64 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 24 webshops »

Se også: Nyheder om iPhones