Huawei bruger sin egen billedsensor til kameraet i P70
Huawei har tidligere i år sendt sin Mate 60-serie på markedet i Kina, hvor selskabet igen satte gang i produktionen af sin egen 5G-kompatible HiSilicon Kirin-chipset til brug i sine smartphones.
Nu ser det ud til, at virksomheden presses til at udskifte en anden chip med et in-house design, nemlig billedsensoren.
Huawei har i mange år brugt Sony-sensorer i sine telefoner, men det forlyder nu, at Sony og Huawei ikke har fornyet deres kontrakt samtidig med, at Huawei ikke har flere Sony-sensorer på lager. Det skulle være Sony, der har stoppet samarbejdet.
Se også: Telefoner der tager de bedste billeder
Kameraet i Huawei P70 får ikke hjælp fra Sony
Det har ført til spekulationer om, at den kommende Huawei P70-serie vil bruge billedsensorer, som Huawei selv har designet. Huawei har allerede været nødt til at udskifte en anden del af sit kamerasystem efter at partnerskabet med Leica sluttede. Nu bruger Huawei sin egen XMAGE-platform sammen med en skræddersyet NPU.
Kameraet er et af de absolut vigtigste elementer i en mobil i dag, så det bliver spændende at se, hvorvidt Huawei formår at løfte kameraet i P70 op til nye højder, som de har haft for vane at gøre med deres telefoner fra P-serien lige siden P20.
Se også: Er en mobil bedre end et spejlreflekskamera?
Forbud har skubbet på Huaweis egen produktion
Huawei blev forment adgang til amerikansk patenteret teknologi tilbage i 2019, da de amerikanske myndigheder mener, at Huawei udgør en sikkerhedsrisiko for USA ved at arbejde tæt sammen med de kinesiske myndigheder. Forbuddet betød, at Huawei siden 2019 kun har kunnet bruge andenrangs-chipset uden 5G fra for eksempel Qualcomm og de har set deres mobilsalg svinde voldsomt ind og de er gået fra en markedsandel på cirka 20 procent, da de toppede, til en markedsandel på under 2 procent.
Det fik Huawei til at fokusere på produktionen af et eget chipset udstyret med 5G og den kom med den seneste Mate 60, der blev lanceret til det kinesiske marked for et par måneder siden. Dermed sker nu det, der blevet advaret mod, da det amerikanske forbud trådte i værk, nemlig at det ville få kinesiske virksomheder til at arbejde målrettet mod at blive selvforsynende med egen teknologi.
Spørgsmålet er, om Huawei helt kan undgå at bruge amerikansk patenteret teknologi i særligt chipset. I hvert fald kan Mate 60 kun købes i Kina og der skulle ikke være planer om at sælge den andre steder. Lige som de andre af Huaweis telefoner må Mate 60 ikke bruge Googles tjenester og er udstyret med en begrænset version af Android som konsekvens af det amerikanske forbud. Det samme vil også gælde den kommende P70-serie.
Se også: Guide til bedste kameratelefon
Bedste kameratelefon
Uanset hvor godt kameraet bliver i den kommende P70 fra Huawei, så skal du derfor heller ikke forvente, at telefonen kan købes herhjemme via officielle kanaler. Det er naturligvis ærgerligt set med kamerabriller, da Huaweis P-serie i mange år har haft nogle af de aboslut bedste kameraer overhovedet.
Er du ude efter en god kameramobil, så kan du en række af de bedste kameratelefoner på det danske marked lige nu herunder.
De bedste priser på Samsung Galaxy S23 Ultra 256 GB
Opdateret 23/11 2024
Samsung Galaxy S23 Ultra 256 GB udbydes af 17 udbydere. Du kan spare op til 5.173,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S23 Ultra 256 GB
De bedste priser på Apple iPhone 15 Pro Max 256 GB
Opdateret 23/11 2024
Apple iPhone 15 Pro Max 256 GB udbydes af 22 udbydere. Du kan spare op til 4.760,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 15 Pro Max 256 GB
De bedste priser på OnePlus Open (foldbar Android 2023) 512 GB
Opdateret 23/11 2024
OnePlus Open (foldbar Android 2023) 512 GB udbydes af 8 udbydere. Du kan spare op til 2.788,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Open (foldbar Android 2023) 512 GB