N8 kan bestilles fra Nokia i denne uge
Der er meget på spil, når Nokia begynder at sælge sin hidtil mest avancerede Symbian-mobil, Nokia N8. Dels præsenterer man en ny version af styresystemet, som skal konkurrere med bl.a. Android, og dels er det længe siden Nokia sidst har præsenteret en rigtig avanceret mediemobil. Desuden skal N8 kunne måle sig med topmodellerne fra andre producenter for at kunne få fodfæste.
Nokia arbejder fortsat på mobilen og har derfor ikke kunne overholde de tidsplaner som en del udenlandske operatører ellers tidligere havde oplyst.
Forudbestillinger inden for en uge
Nu føler man sig fra Nokias side dog næsten klar til at tage imod bestillinger i Nokia Online Store. Det skrev Klas Ström fra Nokia i en kommentar på Nokias officielle blog, hvori han desuden nævner at de vil tage imod bestillinger inden for en uges tid. Kommentaren blev skrevet i sidste uge, så det må altså betyde at telefonen vil kunne bestilles i løbet af denne uge.
Telefonen kommer til at koste godt 3.500 kroner, og man kan regne med at Nokia vil kunne leverere telefonen i løbet af september måned, eftersom Nokia har givet udtryk for at den vil være globalt tilgængelig i tredje kvartal.