Flash til Android færdig
En af de helt store nyheder i Android 2.2, der er den seneste udgave af Googles styresystem til smartphones, er muligheden for understøttelse af Flash 10.1, der bringer den fulde Flash-oplevelse, vi kender fra computeren, til smartphones. Hidtil har Flash dog kun været klar i en beta-version til mobiler med Android 2.2, men det er slut nu.
Klar til Nexus One
Foreløbig er det dog kun muligt for Nexus One-ejere at hente den nye Flash-version, men i løbet af den kommende tid, bliver det uden tvivl også muligt for mange andre modeller med Android 2.2.
Kilde: Android Central