Lav den perfekte mobil hjemmeside
Skrevet i samarbejde one.com. Stort set alle moderne mennesker har hovedet begravet i enten tablet, computer eller mobil enhed, når der skal læses nyheder eller når man søger underholdning.
TV’et udgjorde hjemmets underholdnings-alter, før internettet ankom. Siden hen tog computeren over. I dag søger langt de fleste danskere deres nyheder, spil og underholdning via deres mobile enhed.
Det kan derfor være en ganske klog ting at indtænke mobiltelefoner og mobilskærme, når man kaster sig ud i skabelsen af sin første hjemmeside på one.com eller en anden af markedets hjemmeside- og hosting-udbydere.
Vi giver i denne artikel et par gode råd til at få skabt den helt perfekte hjemmeside for mobile enheder.
Navnet på dit domæne er altid vigtigt
Det er på ingen måde uvigtigt hvilket navn din hjemmeside har. Det bør du skrive dig bag øret, når du registrerer et domæne hos one.com eller en anden hosting udbyder på markedet.
Din hjemmesides navn skal helst give mening. Forstået på den måde, at det enten skal være et navn som fænger og får folk til at ville klikke sig ind på din hjemmeside. Eller det skal være et domæne navn, hvor man tydeligt kan aflæse, hvad hjemmesiden handler om.
Du vil jo gerne have at folk både klikker sig ind, men også bliver på din hjemmeside. Enhver, der misledes af dit hjemmesidenavn, vil hurtigt forsvinde fra siden igen, og det er samtidig med til at skabe en lidt dårlig karma omkring dit websted. Så tænk over navnet! Det er vigtigere end du tror.
Lækkert og tiltalende tekstindhold
Når du første gang kaster dig over produktion af ord til din hjemmeside, så vil du hurtigt erfare at ord er magt. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du vælger at udtrykke dig, for alt bliver vejet og målt af dine brugere.
Det handler måske fremfor alt først om at finde ud af, hvem din målgruppe er. Hvis du laver en hjemmeside, der slår sig op på at teste mobiltelefoner, så handler det fremfor alt om at skabe indhold med en professionel tone. En tone, der samtidig kan viderebringe en følelse af, at du er inde i stoffet og ved præcist hvad du taler om.
Skal du bare lave en hjemmeside, der skal levere let og sjovt indhold til yngre generationer, så handler det om at holde tonen lys, let, levende og sjov. Dinm ‘tone-of-voice’ er vigtig og du gør altså klogt i at have lagt dig helt fast på hvem din målgruppe.
På den måde ved du også, hvordan du skal udtrykke dig. Husk også at sørge for at skrive korte afsnit. På en mobiltelefon vil lange tekstpassager forekomme meget længere, end hvis man læser dem på en computerskærm. Så lav gerne flere underafsnit.
Fængslende men passende billeder
Billeder er altid gode at implementere på din hjemmeside. Husk dog at hjemmesiden ofte vil blive indlæst på en mobilskærm som selvfølgelig er mindre end almindelige computerskærme. Derfor bør du overveje billedkvalitet og opløsning på billedet.
Billedet skal heller ikke være for detaljeret og for stort. Sørg derfor for at have gennemtænkt valget af billeder, så du også er sikker på at de er gangbare og læsbare på en mobilskærm. Du kan i dag opnå fin billedkvalitet på stort set alle nyere Samsung-telefoner og iPhones, så du kan snildt tage dine billeder selv.
Du kan også altid efterredigere dem, så de passer bedre til den mobile læsers skærm.
Underholdende og spændende videoindhold
En anden måde at skabe en sublim hjemmeside som også kan nydes via mobile enheder er ved at indtænke video-indhold. Korte videoer af 20-30 sekunders varighed er optimale, da de passer bedre ind i den mere flygtige måde at blive underholdt på mobile enheder.
Du kan sagtens have længere videoer på din mobil hjemmeside, men kun hvis videoen er essentiel for resten af dit indhold og hvis den passer til din målgruppe.
Hovedreglen er dog at de mobile brugere oftere foretrækker kortere videoer, da man ofte er på farten når man bruger mobiltelefonen.