Der findes nu over 5 milliarder mobilabonnementer verden over
En ny milepæl er rundet i mobilverdenen. Det skete i juli, da antallet af mobilabonnementer verden over rundede de 5 milliarder. I løbet af første halvår 2010 skulle der være kommet 160 millioner nye abonnementer.
Verdens to største mobilmarkeder i verden er ikke overraskende Kina og Indien, der samlet sidder på 28 procent af verdens mobilabonnementer. Alene i april og maj kom der 50 millioner nye abonnenter bare i de to lande. Det betyder, at de to lande globalt tegnede sig for mere end halvdelen af nye abonnementer i de to måneder.
Vi er cirka 6,8 milliarder mennesker i verden, hvilket så svarer til, at cirka 73 procent af alle i hele verden har et mobilabonnement. Man kan dog nok ikke opstille det helt på den måde, da mange har flere mobilabonnemnter – og rigtig mange har slet intet abonnement.
Kilde: The Mobile World