Teleanalytiker: Ice.net får det svært

Trods oprustning af netværk vurderer teleanalytiker John Strand, at Ice.net får svært ved at på plads på et hårdt presset marked. Ice.net tror dog, de kommer til at udfylde en niche i markedet.

Teleanalytiker: Ice.net får det svært

Netværksoperatøren Ice.net er i gang med at opruste deres netværk med en fordobling af master. Det betyder, at de fremover kommer til at bruge omkring 40 master til at dække Danmark. Til sammenligning bruger for eksempel Telia omkring 2.000 master, vurderer Ice.net, så omkostninger til netværk er betragtelig lavere hos Ice.net.

 LÆS ARTIKEL: MOBIL BREDBÅNDUDFORDRER FORDOBLER ANTALLET AF MASTER TIL 40

Hårdt presset marked

Alligevel vurderer teleanalytiker John Strand, at Ice.net får det svært på et hårdt presset marked:

-3G-netværkene bliver bedre og bedre og TDC, Telia, 3 og Telenor presser priserne med store rabatter og tilbud om at prøve gratis i 6 måneder. Samtidig konkurrerer de også med en masse andre lavprisselskaber, så de får det svært, siger John Strand.

– Man skal huske på, at det ikke er omkostninger til netværkene, der reelt betyder noget, det gør omkostningerne til at få kunder derimod, lyder det fra John Strand.

 

Vil udfylder en niche

Ice.net mener dog, at de kommer til at udfylde en niche i markedet, hvor andre har svært ved at konkurrere på dækning og fleksibilitet:

-Vi har gratis roaming i hele vores netværk, og vi har dækning, hvor ingen andre har: F.eks. i det meste af Kattegat. I Sverige, hvor det er ekstra svært at lave mobildækning pga. de store afstande og tyndt beboede områder, dækker vi f.eks. 90% – hvor de andre operatører til sammen dækker med 50%. I Danmark har vi ikke helt de samme udfordringer, men vi kommer alligevel længere ud end de andre, forklarer René Kappelgaard, Manager Customer Relations hos Ice.net.

 

Skal ikke være størst 

-Vi skal ikke være det største selskab, men de kunder, der vælger os, gør det, fordi vi opfylder et specielt behov om ekstraordinær god dækning uden for byerne, på vandet og på tværs af norden. Vi vil satse på et stærkt netværk og en god kundeoplevelse, hvor vi gør det nemt at være kunde og siger tingene som de er, slutter René Kappelgaard.