Samsungs tavlecomputer dukket op i ny video

Samsung er tilsyneladende på vej med en tavlecomputer, der blandt andet skal tage kampen op mod Apples iPad. Den er nu dukket op i en ny video.

Samsungs tavlecomputer dukket op i ny video

Det er ikke så længe siden, at vi første gange hørte om, at Samsung var på vej med en tavlecomputer. Nu er en video og lidt flere informationer dukket op om modellen.

Med ekstra knap

Den nye video, som du kan se herunder, viser den kommende tavlecomputer i brug. Der er denne gang fire knapper under skærmen, hvilket er en mere end på det billede, der dukkede op for nylig. Der går rygter om, at Samsung er på vej med hele tre forskellige tavlecomputere, så måske er der her tale om en helt ny model.

Skærmen skulle være af Super AMOLED-typen, og der er indbygget turbo-3G. Navnet siges at være Galaxy Tab, mens tidligere forlydender har lydt på Galaxy Tape. Men der kan altså være tale om to forskellige modeller.

Vi skriver naturligvis, når der dukker flere informationer op, der kan kaste mere lys over Samsungs planer for kommende tavlecomputere.