Video: Multi-touch klar til ældre Windows-mobiler

Multi-touch er kommet inden for de seneste år sammen med de kapacitive touch-skærme. Men nu kan ældre Windows-mobiler med resistive touch-skærme også få glæde af det.

Video: Multi-touch klar til ældre Windows-mobiler

Multi-touch er et efterhånden ganske hypet ord, når det kommer til touch-mobiler. Ikke mindst på grund af at iPhone var den første mobil, der gjorde brug af det til ting som billedvisning og internetbrowsing. I dag findes det i mange af de mobiler, der har kapacitive touch-skærme, mens de ældre mobiler med resistive touch-skærme ikke har samme luksus. Medmindre de altså bruger Windows Mobile.

Multi-touch på ældre mobiler

En udvikler, der går under navnet OndraSter, har nemlig nu frigivet en tidlig Alpha-version af et lille program, der gør det muligt at bruge multi-touch i Opera-internetbrowseren på ældre Windows-mobiler med resistive touch-skærme. Da skærmene egentlig ikke understøtter multi-touch, er der dog formentlig tale om lidt software-snyderi, men det er dog alligevel formentlig ganske brugbart.

Du kan læse mere på xda-developers-forummet, hvor du også kan hente programmet. Det kræver dog, at du opretter en bruger derinde, men kan man godt lide at teste tidlige udgaver af programmer som dette, er det næsten et must at have en bruger derinde.

Herunder kan du se en demonstration af multi-touch i aktion på HTC Touch Pro 2, der har en resistiv touch-skærm.