Ældre Android-versioner fører stadig
Da vi for to uger siden kunne fortælle, at version 2.1 af Android-systemet nu er den mest brugte version, var 37,2 procent af alle Android-mobiler baseret på netop denne version. Version 1.5 fulgte trop med 34,1 procent af markedet, mens version 1.6 kom ind på en solid tredjeplads med 28,0 procent.
Nu er der imidlertid sket nogle fundamentale ændringer, og version 2.1 står nu bag hele 45,1 procent af alle Android-mobiler på markedet – det er altså en stigning på over 21 procent eller hvad der svarer til 7,9 procentpoint. Den store andelsforskel mellem version 1.5 og 1.6 er blevet betydeligt lavere, så det nu blot er 0,8 procentpoint, der adskiller de to med hhv. 27,6 og 26,8 procent af markedet. Vi er ikke i tvivl om at version 1.6 vil have overtaget ved næste opgørelse.
Android 2.2 – også kaldet Froyo – er endnu ikke med i statistikkerne, men vi regner med at det kommer i næste opgørelse fra Google. Her forventer vi desuden, at version 2.1 langt om længe tager den samlede føring fra de tidligere versioner. Opgørelsen er baseret på enheder, der bruger Android Market inden for en 14-dages periode.