Google har påbegyndt opdatering af Nexus One
Under udviklingskonferencen Google I/O blev version 2.2 af styresystemet Android præsenteret. Google fortalte ydermere at man havde planer om at frigive opdateringen i løbet af "et par uger".
Den tid er nu gået, og de første Nexus One-kunder har fået adgang til at hente opdateringen via mobilnettet. Google forventes langsomt at fortsætte udrulningen og man regner med at samtlige kunder vil have adgang til opdateringen i løbet af nogle uger. sitet Techcrunch har været i kontakt med Google, der kunne bekræfte at man har indledt udrulningen af opdateringen.
En opdateringsfil, så man kunne opdatere via sin computer, har desuden været tilgængelig tidligere på ugen fra Google. Det lader dog til at den er fjernet fra hjemmesiden igen. Vi kan dog bekræfte at netop denne metode fungerede fint.