Android “Gingerbread” kommer i fjerde kvartal
Version 2.2 af Googles mobile styresystem Android kommer til at hedde Froyo, og skal være en forkortelse af "Frozen Yoghurt". Dermed følger Google sin navngivningstradition, og alt tyder på at det samme kommer til at gælde for efterfølgeren til til Froyo – den skal nemlig hedde Gingerbread, eller hvad der hedder "peberkage" på dansk.
Ifølge WebM-projektets hjemmeside vil Android-understøttelse komme i Gingerbread-udgaven af Android, som forventes at blive lanceret i fjerde kvartal af 2010. WebM-projektet handler om at skabe et nyt open-source videoformat, der skal bruges på internettet, og Google har netop investeret 120 millioner dollars i projektet.
Google forventes i øvrigt at præsentere Android 2.2 senere i dag på Google I/O. Vi vender naturligvis tilbage med nyheder omkring dette, hvis rygterne holder stik.