Den næste iPhone er nu dukket op i Vietnam
Hvis man ikke allerede har set nok til den næste generation iPhone, som Apple præsenterer i næste måned, efter en Apple-medarbejder angiveligt mistede den på en californisk restaurant, så er der godt nyt. En ny prototype er nemlig nu dukket op. Denne gang i Vietnam.
Billederne af den nye prototype afslører en model meget lig den prototype, vi allerede har stiftet bekendtskab med. Skruerne i bunden er dog fjernet, og desuden er der nu på bagsiden trykt teksten ’16 GB’. Dette er muligvis en indikation af, at Apple igen vælger at udgive modellen med 16 og 32 gigabyte hukommelse, men det er naturligvis kun spekulation i øjeblikket.
Den nye protoype er også blevet skilt ad, men der er ikke nogen specifikke oplysninger om indmaden i den, så gisninger om ting som processor, grafikchip og arbejdshukommelse kan stadig ikke bekræftes.
Du kan se flere billeder af iPhone-prototypen på linket herunder.