Sony Ericsson T715: Standard slidetelefon
Sony Ericsson har pustet nyt liv i sin T-serie og benytter nu betegnelsen til stilrene og diskrete telefoner med en beskeden prisseddel. T715 er en slidemobil, men den sorte ramme omkring skærmen, bagstykket i rigtig metal og de blanke funktionsknapper er træk, som man genkender fra ældre mobiler i serien.
Skærmen er på 2,2" og har qvga-opløsning – ret lille flade sammenlignet med mange andre mobiler, men skarpheden er god, og skriften i menuerne er let at læse og er tilpasset skærmstørrelsen. I webbrowseren bliver almindelig brødtekst lidt lille, men det er nemt at finde zoomfunktionen med "Vis"-menuen og ændre indstillingen – for eksempel til 125 eller 150 procent. Webbrowseren starter lynhurtigt med en genvej til RSS-læseren og forskellige bogmærker, men tilføjer man tiden, det tager, inden mobilen har koblet sig op og begyndt at loade eksterne sider, er forskellen i forhold til konkurrenterne forsvindende lille. Webbrowseren er Sony Ericssons sædvanlige Netfront-variant og har pile, der gør det enkelt at navigere på siderne og markere links. T715 har ingen bevægelsessensor, der automatisk vender skærmen til liggende format, men funktionen findes i webbrowserens "Vis"-menu, hvis man foretrækker lidt ekstra bredde på siderne.
Lækker brugerflade
Menutemaet har meget enkle og simple ikoner i grå farver. Nogenlunde som en sorthvid variant af Walkman-temaet. Det kan lyder meget trist, når man beskriver det med ord, men takket være animationer og en effekt, der giver indtrykket af, at en projektør glider over ikonerne, er det ret flot. T715 har i det hele taget en eksklusiv brugerflade med meget flash og animerede baggrunde. Hardwaren er kraftfuld nok til at klare det virtuelle fyrværkeri, uden at det bliver trægt. At hardwaren er god, bekræftes også af Javatesten. Tallene er langt fra topresultaterne fra bedre S60-telefoner, men klarer sig fint sammenlignet med andre rene Java-mobiler i prisklassen. T715 fungerer fint som musikmobil, selvom den mangler 3,5 mm-stik og dedikerede musikknapper. Afspilleren finder man i den særlige mediemenu sammen med billedgalleri, spil, RSS-læser og videoklip. Brugerfladen er stort set lige så god som det i Walkman-mobilerne og mangler egentlig kun søgefunktionen SensMe og de bevægelsessensorbaserede funktioner, for eksempel at ryste mobilen for at lave en tilfældig spilleliste. Musikafspilleren har også funktioner, der gør håndteringen af lydbøger og podradioprogrammer nemmere. En dejlig nyhed, der i høj grad påvirker T715s evner som musikmobil er, at den er udstyret med Micro SD-kort i stedet for det dyrere M2-kort. En besparelse på mindst 120 kroner for et kort på 8 GB. Kortpladsen sidder skjult på indersiden af bagstykket, men er let at komme til uden af tage batteri eller SIM-kort ud. Headsettet, der indgår, er ikke topkvalitet, men mobilen kan køre trådløse Bluetooth-høretelefoner samt bedre høretelefoner fra Sony Ericssons sortiment.
Gode web-muligheder
Kvalitetsfornemmelsen er god, men ikke topklasse. Det er lidt for tydeligt, hvor grænsen mellem sløvfarvet plast og rigtig metal går på bagsiden af mobilen, og rørknapperne er lidt løse. Slidemekanismen er derimod rigtig velgjort, og tastaturet stort og tydeligt. Kameraknappen og volumenknapperne på siden af mobilen er derimod meget små og dårligt adskilte. Der er gode muligheder for at blogge fra mobilen. Fotobetjeningen i mediemenuen har færdige links til upload til Blogger, Myspace og Picasa. Man kan også lægge egen tjeneste op – for eksempel Facebook – der så bliver enklere at komme til sammenlignet med at maile billedet dertil. Desværre kan man ikke sende billeder via Bluetooth direkte fra kameraet – for at komme til den funktion, skal man gå tilbage til fotobetjeningen. Billederne geotagges, men der er ingen GPS, så positionen hentes via mobilnettet. Der er et program til Youtube installeret på forhånd, der både kan anvendes til at søge blandt sidens videoer og til at uploade egne klip til din Youtube-konto. Telefoni- og beskedfunktionerne adskiller sig ikke betydeligt fra de seneres års Sony Ericsson-mobiler. Det er med andre ord godt fungerende og gennemprøvede brugerflader. T715 har færdige serverindstillinger til en række mailtjenester, og med manuelle indstillinger kan man anvende valgfri pop3- eller imapserver. Beskedfunktionen er samtidig den eneste del af mobilen, der af og til kan virke lidt træg. Der er en tydelig forsinkelse, når man åbner indbakken – selv når den kun indeholder et fåtal beskeder. At bladre og skifte mellem forskellige oversigter er heller ikke så kvikt som andre dele af brugerfladen. Telefonbogen indeholder ingen forstyrrende begrænsninger, men rummer al den information, man kan ville have om sine kontakter. T715 understøtter også synkronisering med både PC og Mac med backuptjenester på nettet. Der følger ikke software med i æsken, men det kan downloades fra Sony Ericssons supportsider.
Intet nyt, men solid
Opsummerende kan man sige, at Sony Ericsson T715 ikke har nogen funktioner hentet fra innovationens topliste. Den mest interessante nyhed ved mobilen er, at den anvender standardformatet for hukommelseskort – Micro SD. Samtidig er det en mobil, der er pengene værd med gode varianter af mange vigtige grundfunktioner som håndtering af beskeder, web, kamera og FM-radio.
Batteritid / Taletid
Producenten oplyser: 4 timer
Batteriets taletid for os: 4 timer 20 minutter
Kommentar: Et noget stærkere resultat end det, der loves, og klart godkendt for en normalstor 3G-mobil
Spørgsmål og svar.
Kan T715 geotagge billeder?
Ja, men mobilen har ikke GPS, så det sker med mobilnetspositionering.
Kan man tilslutte egne høretelefoner?
Nej, til det skal man bruge en adapter eller trådløse høretelefoner.
Har T715 nogen touch-knapper eller -skærm?
Nej, udelukkende almindelige knapper med "klik".
Alternativer
Samsung L870 er en anden skydemobil med turbo-3G og god kvalitetsfornemmelse. Præcis som T715 mangler den GPS, men rummer en hel del andet så som autofokuskamera og S60.