Telia: Giv os din gamle mobil!
Mobiler indeholder en række materialer og kemiske stoffer, som er skadelige for miljøet. For at undgå at mobilerne bliver smidt ud med det almindelige affald, bør det være lettere at skille sig af med mobilerne, mener Telia.
En analyse foretaget for Telia viser nemlig, at en stor mængde af de brugte mobiler aldrig skrottes. De bliver som regel liggende hjemme i skufferne til de ryger ud som husholdningsaffald. Dette til stor skade for miljøet:
-Det har altid været muligt at aflevere sin gamle mobil i vores butikker, men med Mobilkomposten gør vi det mere synligt og håber på, at flere vil benytte sig af muligheden, fortæller Peter Krogsgaard, salg og marketingdirektør i Telias mobilforretning.