Sony Ericsson snart klar med flere miljøvenlige mobiler

Vi har allerede set til begge modeller, og nu skulle de være på trapperne. Sunny og Susan bliver Sony Ericssons seneste tilføjelser i GreenHeart-serien af miljøvenlige mobiler.

Sony Ericsson snart klar med flere miljøvenlige mobiler

Det er hjemmesiden SEMC Blog, der skriver at Sony Ericsson vil præsentere to nye miljøvenlige mobiltelefoner i løbet af december måned. Der er tale om modellerne Sunny og Susan, der fremover henholdsvis vil få produktnavnene J20 og J10. Begge telefoner ender i GreenHeart-serien af miljøvenlige produkter. Det betyder at minimum 50 procent af materialerne er genbrugt plastik.

Klarer det danske vejr

Som vi så i de første lækkede videoer er begge telefoner også vandtætte, og skulle altså være modstandsdygtige over for det danske vejr! Telefonerne har begge en skærm med QVGA-opløsning, et kamera på 5 megapixels og autofokus samt en indbygget a-GPS.

J10 er en almindelig telefon i det såkaldte chokoladestangsformat, mens J20 er en slider mobil.

Kilde: SEMC Blog