Opfinderen af mobilen: De er blevet for komplicerede

Manden, der anses for at være mobiltelefonens fader, mener, at moderne mobiltelefoner er blevet for avancerede, og at specialiserede enheder er fremtiden.

Opfinderen af mobilen: De er blevet for komplicerede

Den tidligere Motorola-ingeniør og manden, der anses for at have opfundet mobilen, og ikke mindst foretaget det første mobilopkald i New York i 1973, Martin Cooper, mener, at moderne mobil prøver at gøre for mange ting på én gang.

Fremtiden tilhører specialiserede enheder

Den nu 80-årige Cooper sagde på en konference i Madrid i denne uge, at når en enhed gør alle ting for alle mennesker, så gør den ingen af tingene godt. Han har tidligere kritiseret iPhone for at være for svær at bruge. En ting, som i hvert fald de fleste yngre mennesker trods alt nok er uenige i. Han mener, at fremtiden tilhører specialiserede enheder, der fokuserer på én ting, der vil forbedre vores liv.

Smartphone-salget stiger

De seneste par år er salget af smartphones, der kan klare en masse forskellige opgaver, steget kraftigt. De fleste i branchen i dag, tror at udviklingen i den retning fortsætter, så umiddelbart ser det altså ikke ud til, at Cooper har ret i sine forudsigelser.

Kilde: Telegraph