Telenor udfordrer musikalsk med Spotify-efterligningen Wimp

Opdateret kl. 12:46, 16. sep:Telenor gør klar til at rulle ud med ny musiktjenste, der minder meget om den populære Spotify-tjeneste. Gigantisk udvalg, trådløs afspilning og fast pris er konceptet.

Telenor udfordrer musikalsk med Spotify-efterligningen Wimp

Telenors nye musiktjeneste er pt. på beta-stadiet og går under navnet Wimp. Der skulle være tale om en decideret Spotify-efterligning, hvor man kan streame musikken trådløst fra en gigantisk database.

Gigantisk udvalg

Ifølge norske medier vil der være flere millioner sange og det fremhæves, at der findes rigtig mange sange med Metallica, noget der ellers er et problem i populære Spotify.

Det fremhæves ligeledes, at der er et rigtig stort udvalg af lokale bands i Wimp.

Populære bands som The Beatles og AC/DC er dog ikke i Wimp lige nu.

Fast pris

Man betaler en fast pris hver måned for at bruge Wimp og så er der ellers frit slag mellem alle sangene. Det er endnu ikke oplyst, hvad prisen bliver.

Wimp kan bruges både på computer og mobil.

Og hvad med Danmark?

Ind til videre er Wimp præsenteret på det norske marked. Danmark er tidligere blevet forbigået af musiktjenester som før omtalte Spotify, men også Nokia Comes With Music, men Telenor har dog tidligere oplyst, at de er på vej med en musiktjeneste, der skal tage konkurrencen op med TC Play og Telia Music Player. Telenor kan dog ikke oplyse, om det bliver Wimp-løsningen, de kommer med i Danmark.