Nokia: Operatørerne må godt lave om på N900

For få dage siden bragte Reuters nyheden om, at Nokia ikke ville lade operatørerne lave om på Maemo og N900's brugerflade. Det afkræfter Nokia dog nu.

Nokia: Operatørerne må godt lave om på N900

I sidste uge var nyhedsbureauet Retuers ude med en historie om, at Nokia ville følge i blandt andet Apples fodspor og ikke lade operatørerne pille ved brugerfladen i styresystemet Maemo, som deres nye topmodel N900 gør brug af. Dette viser sig dog nu ikke at være korrekt.

Operatørerne får lov at pille ved Maemo

På Nokias egen side afkræfter de nemlig nu, at operatørerne ikke får lov at pille ved brugeroplevelsen i Maemo:

[…] vores plan med Maemo er, at fokusere på oplevelsen for forbrugeren – ved at integrere applikationer og services fra Nokia, vores brede fællesskab af udviklere og forlæggere og selvfølgelig fra vores operatørkunder, lyder det således fra Nokia.

Nyheden om, at operatørne ikke måtte blande sig i Maemo-softwaren, vakte dog ellers tilsyneladende jubel hos mange mobilfans, så vi kan håbe, at Nokia måske trods alt holder ekstra øje med operatørerne eventuelle modifikationer på N900.

Kilde: Nokia Conversations