Nu virker QuickOffice med Nokia N97
Den nye udgave af QuickOffice hedder version 6.2, og den udvider på de muligheder man har for at håndtere Powerpoint-filer. Udover at åbne og læse filerne, kan man nu også redigere og oprette nye Powerpoint-dokumenter i telefonen.
Opdateringen vil gøre det langt lettere at bruge mobilen som erstatning for computeren, hvis man er på ferie eller lignende. Det er en vigtig opdatering, hvis man f.eks. modtager e-mails med bilag i form af et Powerpoint-dokument.
Nu også til Nokia N97
Det er også først med denne opdatering, at brugere af Nokia N97 vil kunne anvende programmet. Version 6.2 tilføjer nemlig også understøttelse for trykfølsomme skærme. Programmet har altså derfor ikke fulgt med N97, og skal købes særskilt.
Programmet har derimod fulgt med modellerne i Nokias erhvervsrettede E-serie, og hvis man ligger inde med en mobil fra denne serie, vil man med stor sandsynlighed kunne opdatere til den seneste version uden ekstra omkostninger. Man skal ganske enkelt åbne programmet, og søge efter opdateringer. Dette gælder for Nokia E51, E52, E55, E63, E66, E71, E72, E75 og E90.