Vi har prøvet HTC Touch Pro 2
HTC brugte viste Touch Pro 2 frem på årets mobilmesse i Barcelona, hvor de brugte rigtig meget krudt på at fortælle om dens fortræffeligheder. Vores første indtryk af telefonen er, at havde de al mulig grund til.
Godt tastatur
Først og fremmest er qwerty-tastaturet rigtig godt. Dejligt store taster med god trykfornemmelse. Man kan ganske enkelt skrive hurtigt med det her tastatur, der er noget bedre i brug end for eksempel det på Nokia N97 – her er tasterne simpelthen for små og for flade.
Straight Talk og PeopleCentric
Telefonen brandes med termer som ‘Straight Talk’ og ‘PeopleCentric’. De termer dækker over, at det skal være lettere at kommunikere og at danne overblik over al den kommunikation, man foretager med telefonen.
Under ens enkelte kontakter får man et samlet oversigt over alle de måder, man har kommunikeret med vedkommende på. Man kan for eksempel se alle de SMS’er og e-mails, man har sendt og modtaget og man kan også se alle opkald frem og tilbage.
Den enkelte kontaktperson kan også kobles sammen med personens Facebook-profil, så man får profilbillede, fødselsdag og eventuelle begivenheder lagt direkte ind i telefonen herfra. Meget smertefrit og enkelt.
I begyndelsen kan det måske være lidt svært at se det helt unikke i det. Mit bud er dog, at når man har brugt telefonen i længere tid, så begynder man at se alle de fordele, der er ved dette.
Smart konferencesnak
En smart og simpel funktion er konferenceopkalds-funktionen. Taler du i telefon, men det bliver pludselig nødvendigt at flere kan lytte med, så lægger du ganske enkelt bare telefonen ned på bordet med skærmen ned mod bordet.
Så aktiveres højtaler-telefonen automatisk, så alle kan lytte med. Ikke noget med besværlige tryk på telefonen. Og det fungerer, også mens man skræller kartofler og ikke lige har et headset ved hånden
E-mail-kringlet
Opsætning af e-mail er ikke helt så smart og simpel som med for eksempel Nokia E75 med Nokia Messaging. Der er lidt for mange ting, der skal udfyldes, når vi tænker på, at vi er i 2009.
Til kontorarbejde
Der er selvfølgelig Word, Excel, PowerPoint og Adobe Reader, så man kan læse og/eller redigere i dokumenter. Med det gode tastatur og den 3,6 tommer store skærm kan man faktisk godt udføre en del kontorarbejde på telefonen. Der er dog stadig lang vej endnu, inden arbejdsoplevelsen kan måle sig med en mini-pc.
Touch Pro 2 virker altså til at være en glimrende arbejdsmobil. Læs om dens underholdsningsfunktioner her.