Så kommer HTC Magic til Danmark
HTC bekræfter nu, at deres Android-mobil Magic bliver det første Android-baserede produkt på det nordiske marked:
-Vi er stolte over at kunne præsentere HTC Magic som den første Android-baserede mobil på det nordiske marked, fortæller Peter Frølund, salgs- og marketingsdirektør for Norden.
HTC Magics varemærke er den mobile internetoplevelse baseret på den medfølgende Webkit-browser, der er Android-optimeret og derfor giver hurtig og praktisk anvendelig surfing på internettet.
Den er også udstyret med populære Google-funktioner som Googles søgemaskine og Google Maps.
Herudover byder Android Market på programmer og spil inden for kategorier som shopping, kommunikation, rejser og arkade. De kan købes direkte fra telefonen.
En nyhed på telefonen er tilføjelsen af ActiveSync, der gør det muligt at udnytte alle fordelene ved Outlook, selv om man er væk fra sin pc. HTC Magic kan synkronisere kalender, e-mail og kontaktpersoner direkte fra Outlook til telefonen.
HTC vil først offentliggøre lanceringsdatoen for HTC Magic på et senere tidspunkt, men den vejledende udsalgspris er 3.500 kroner. Du kan skrive dig op til den her.
Mobil har naturligvis allerede testet HTC Magic og er du hurtig, kan du stadig nå at købe Mobil 4, hvor du finder en stor test af telefonen. Mobil 4 har sidste dag i butikkerne i dag.
Du kan i øvrigt se Mobil-TV med HTC Magic her!