Stortest:GPS-mobiler til sommeren
Samsung Omnia
Karakter: 9/10
Omnia er den ultimative GPS-mobil med stor touch-skærm og to års gratis rigtig GPS-navigation med Route 66 til Skandinavien. Kort over Europa skal købes. Masser af hukommelse, godt kamera, god musikafspiller, lynhurtig opkobling til nettet plus meget mere gør, at Samsung Omnia ikke kun er en rigtig god GPS-mobil, den er generelt et brag af en mobil.
For
Route 66 gratis i 2 år
Stor touch-skærm
Imod
Håndteringen af æ, ø, å
Windows Mobile som styresystem
Specifikationer:
Mål: 112 x 56,9 x 12,5 millimeter
Vægt: 122 gram
GPS-kort: Route 66, kort over Skandinavien gratis i 2 år
Skærm: 3,2 tommer, touch
Kamera: 5 megapixel, autofokus
Internet: Wi-Fi og turbo-3G
Hukommelse: 8/16 GB intern + plads til microSD-kort op til 16 GB
Type mobil: Smartphone med Windows Mobile 6.1 Pro
www.samsung.dk
Pris: 3.500 kroner
HTC Touch Cruise 09
Karakter: 8/10
Havde skærmen været en tand større, ville Touch Cruise 09 være en fantastisk GPS-mobil. Kort over Skandinavien følger med og GPS-oplevelsen som sådan er ellers god. Det smarte GPS-program Footprints fungerer super godt: Det tagger billeder med GPS-koordinater, som så kan bruges til at navigere efter senere eller til at vise på kort på nettet, hvor de er taget. En gennemarbejdet mobil, også god til musik og billeder.
For
Kort fra TomTom over Skandinavien følger med
GPS-programmet Footprints til at holde styr på billeder med GPS-koordinater
Imod
For lille skærm til brug i bil
Mangler FM-radio
Specifikationer:
Mål: 102 x 53,5 x 14,5 millimeter
Vægt: 103 gram
GPS-kort: TomTom, evighedslicens til navigation i Skandinavien
Skærm: 2,8 tommer, touch
Kamera: 3 megapixel
Internet: Wi-Fi (54 Mbit/s) og turbo-3G (7,2 Mbit/s)
Hukommelse: 128 MB intern + plads til microSD-kort op til 16 GB
Type mobil: Smartphone med Windows Mobile 6.1 Pro
www.htc.com
Pris: 3.500 kroner
Nokia 5800 XpressMusic
Karakter: 8/10
Nokias første rigtige mobil med touch-skærm er en suveræn underholdningsmaskine, specielt til musik og web. Men også som GPS-mobil er den godt med stor touch-skærm, bare ærgerligt, at der ikke følger rigtig GPS-vejledning med stemme og pilevisning med fra start. Det skal købes til, men ellers flot smæk for skilling. Telefonens svageste led er valg af materialer, den virker billig og ikke som en high end-produkt som for eksempel Omnia eller iPhone.
For
Stor touch-skærm
Super underholdningsmobil
Imod
Kun kortvisning, rigtig navigation koster
Materialer
Specifikationer:
Mål: 111 x 52 x 15,5 millimeter
Vægt: 109 gram
GPS-kort: Nokia Maps
Skærm:3,2 tommer, touch
Kamera: 3 megapixel, autofokus
Internet: Wi-Fi og turbo-3G
Hukommelse: 81 MB intern + plads til microSD-kort op til 16 GB
Type mobil: Smartphone Symbian Series 60
www.nokia.dk
Pris: 2.700 kroner
Sony Ericsson W995
Karakter: 7/10
Sony Ericssons nye supermobil der vil alt og næsten kan alt. Lige når det gælder GPS er den dog ikke helt på niveau med de allerbedste, da skærmen er for lille og ikke af typen touch – derfor er den bedst til navigation, når man går. Wayfinder Navigator følger med i en 3 måneder lang prøveversion. Ellers en suveræn underholdningsmaskine, specielt når det gælder musik og billeder.
For
Formatet
8-megapixelkamera
Imod
Lille skærm
Ikke smartphone
Specifikationer:
Mål: 97 x 49 x 15 millimeter
Vægt: 113 gram
GPS-kort: Wayfinder Navigator med 3 måneders prøveversion af Wayfinder Navigator.
Skærm:2,6 tommer,
Kamera: 8 megapixel, autofokus
Internet: Wi-Fi og turbo-3G
Hukommelse: 118 MB intern + plads til M2-kort op til 16 GB
Type mobil: Almindelig mobil
www.sonyericsson.dk
Pris: 3.500 kroner
LG Arena
Karakter: 6/10
Touch-skærm på 3 tommer og indbygget GPS følges desværre ikke op med rigtig GPS-software, ikke endnu, men LG har en aftale med Wisepilot, der faktisk leverer en rigtig flot GPS-løsning til mobiltelefoner. Telefonen findes dog endnu ikke på listen over kompatible telefoner med Wisepilot. Wisepilot kan prøve gratis i 5 dage – altså meget kortere tid end hos konkurrenterne. Man kan bruge Google Maps til rutevisning.
3 tommer lyder flot, men sammenlignet med 3,5 tommer på Apple iPhone, så mærker man, at den er en del mindre. Arena har LG’s nye styresystem S-Class, der fungerer rigtig godt, men skæmmes lidt af at vil kunne gøre flere ting på samme måde.
Ellers en rigtig god underholdningsmobil med fint musikafspiller, 5-megapixelkamera og et godt lille format.
For
Touch-skærm
God underholdningsmobil
Imod
Rigtig GPS-software følger ikke med
Styresystemet
Specifikationer:
Mål: 105,9 x 55,3 x 12millimeter
Vægt: 105 gram
GPS-kort: Google Maps
Skærm:3 tommer, touch
Kamera: 5 megapixel, autofokus
Internet: Wi-Fi og turbo-3G
Hukommelse: 8GB intern + plads til microSD-kort op til 16 GB
Type mobil: Almindelig mobil
www.lge.com
Pris: 3.500 kroner
Apple iPhone 3G
Karakter: 4/10
En suverænt flot touch-skærm og høj brugervenlighed kan desværre ikke rette op på det faktum, at der ikke findes rigtig GPS-software til iPhone fra de rigtige GPS-producenter. Man kan kun navigere med Google Maps, der kun giver rutevisning – her er endnu ikke stemme- og pilevejledning. Desuden er det dyrt at bruge Google Maps, da man downloader kort til mobilen, mens man kører. Specielt i udlandet kan det blive rigtig dyrt.
Men når der kommer rigtig GPS-software, så vil den næsten med statsgaranti være blandt markedets absolut bedste, specielt til bilen, ingen tvivl om det, men man må altså fattes lidt tålmodighed, inden det sker.
Den er eller rigtig god til underholdning og web og har høj brugervenlighed. Kameraet er til gengæld svagt.
For
Stor skærm
Super spil- musik- og internetmobil
Imod
Kun Google Maps
Middelmådigt kamera
Specifikationer:
Mål: 115,5 x 62,1 x 12,3 millimeter
Vægt 133 gram
GPS-kort: Kort følger ikke med ved køb, kun Google Maps kan bruges
Skærm: 3,5 tommer, touch
Kamera: 2 megapixel
Internet: Wi-Fi, 3G
Hukommelse: 8/16 GB intern, ikke plads til hukommelseskort
Type mobil: Smartphone med Mac OS X v10.4.10
www.apple.com
Pris: Fra cirka 4.800 kroner
Læs også her, hvilke GPS-mobiler vi har i vente i 2009.