HTC Magic til 150 kroner med abonnement
Nedtællingen er slut. De fleste troede, at England ville blive først med den eftertragede Android-mobil HTC Magic, men allerede fra i går kunne den købes i Spanien.
Vodafone i Spanien satte i går HTC Magic til salg i deres webbutik. De fleste troede, at de engelske mobilkunder ville blive de første til at få glæde af telefonen, men den kommer først til England i næste uge.
Prisen ligger på mellem 19 og 199 euro, altså cirka mellem 150 kroner og 1.500 danske kroner alt efter abonnement.
HTC i Danmark har stadig intet nyt om eventuel lancering af Magic i Danmark, kun at de spændt vil følge udviklingen i Spanien.