Demonstrationer varslet mod Apples babydræber-program
Programmet Baby Shaker slap på forunderlig vis gennem Apples kvalitetskontrol og ud i App Store. Med Baby Shaker skulle man ryste sin iPhone indtil babyen døde og det mente mange var for stærk kost, især for Apple ofte har afvist mindre provokerende programmer, som en pruttesimulator og også tillader våbenemulatorer i App Store.
Apple skyndte sig dog også at fjerne programmet og har efterfølgende offentligt undskyldt, at programmer havnede i App Store.
Men, det er ikke nok for blandt andre The Sarah Jane Brain Foundation, en organisation der arbejder med netop Shaken baby syndrome. De planlægger nemlig femten demonstrationer mod Apple og AT&T i maj måned, skriver Macworld.se.
Baby Shaker er udviklet af Sikalosoft, der dog selv nu lader til at tage kraftig afstand fra programmet.
Det må være første gang i mobilhistorien, at folk går på gaden for at demonstrere mod et mobilprogram.