Sony Ericsson langt fra Android-mobil
Da Sony Ericsson i december sidste år blev medlem af Open Handset Alliance, der er organisationen bag Googles open source-styresystem Android, oplyste de selv, at de ville være klar med en mobil med Android i midten af 2009. Dette ser nu ud til måske alligevel ikke bliver tilfældet.
Sony Ericsson-direktøren Hideki Komiyama har nemlig i et interview med nyhedsbureauet Reuters givet udtryk for, at Android ikke sådan lige er noget Sony Ericsson bringer på markedet i den nærmeste fremtid:
– [Android, red.] kræver en hel del evaluering, og også en masse afprøvning, og en stor accept fra et kundemæssigt synspunkt, og der er stadig lidt tid til [at det sker, red.].
Hideki Komiyama mener dog, at Android på længere sigt vil blive et af de vigtigere styresystemer, men det ser åbenbart ikke ud til, at Sony Ericsson mener det er vigtigt nok i øjeblikket, til at de vil sende en mobil med Android på markedet inden for den nærmeste fremtid.
Kilde: Reuters