ShoZu endelig klar til Nokia 5800

Efter megen venten virker billed- og videotjenesten ShoZu nu også på Nokia 5800 XpressMusic. Programmet muliggør billed- og videouploads direkte til din blog eller profil på diverse sociale netværk.

ShoZu endelig klar til Nokia 5800

ShoZu er en populær gratistjeneste til at uploade billeder og videoer til f.eks. Blogger, Flickr, Facebook eller Twitter direkte fra mobilen.

Programmet har gennem længere tid været tilgængeligt til en masse S60-telefoner, men det har hidtil været umuligt at bruge sammen med den femte udgave af S60, som bruges i Nokia 5800 XpressMusic og den kommende Nokia N97.

For brugere af Nokia 5800 er venten nu ovre. Det forlyder sig nemlig, at ShoZu har frigivet en ny version af programmet (version 4.01), der virker sammen med S60 5th edition.

Du kan downloade programmet gratis på hjemmesiden eller ved at besøge m.shozu.com på din mobiltelefon.