Mobilt bredbånd giver 3 voldsomt kundevækst

En kundetilvækst på 17 procent i 2008 betyder, at 3 ved udgangen af året havde 20,7 millioner mobilkunder i 10 lande. Den store vækst skyldes især mobilt bredbånd.

Mobilt bredbånd giver 3 voldsomt kundevækst

Globalt nåede 3 en gennemsnitlig vækst på 17 procent i kundetilvækst i 2008. Også 3 Skandinavien, som består af 3 i Danmark og Sverige, fortsætter væksten og 3 nåede 1,293 millioner kunder den 25. marts i år.

Det mobile bredbånd bidrog markant til væksten i 3 Group med en stigning i kundebasen på hele 305 procent. Det betyder, at 2,5 mio. mennesker nu går på nettet via en mobil bredbåndsforbindelse fra 3.

3 driftsresultat før udgifter blev forbedret med 25 procent fra 8,9 milliarder kroner til 11,1 milliarder kroner i 2008. Den gennemsnitlige omsætning per bruger faldt dog med 16 procent gennem 2008. Det skyldes blandt andet antallet af nye mobile bredbåndskunder.

Foruden Danmark og Sverige er 3 aktiv som 3G-mobiloperatør i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien.

3’s danske årsregnskab for 2008 forventes offentliggjort i juni. Ind til da kan du læse mere om 3’s globale kundevækst her.